Rejser væk på ubestemt tid: Tæt på at gå galt

Da Mark O. Madsen tirsdag drog mod Las Vegas, var det lige ved at gå galt

Mark O. på vej til Las Vegas og det var lige ved at gå galt. Video: Jonas Olufson

Med tasken fyldt med MMA-grej er Mark O. Madsen på vej mod Las Vegas, hvor han bliver, indtil han står med en UFC-kontrakt i hånden.

Men da Ekstra Bladet mødte ham i Københavns lufthavn kort før afrejse, var det det tæt på at gå galt. Mark O. havde nemlig glemt noget

Hvordan er det overhovedet lykkedes dig at komme afsted på en enkelt billettil USA?

- Jamen, det gør man heller ikke. Det fandt jeg først ud af, da jeg stod her, og den venlige mand sagde, at jeg ikke kommer ind i USA, hvis jeg ikke har en returbillet, siger MMA-Mark med et lusket smil.

Mon der er styr på det hele? Foto: Jonas Olufson
Mon der er styr på det hele? Foto: Jonas Olufson
 

Heldigvis tilsmilede heldet den danske kriger, der samtidig leverede lidt af en nyhed.

- For ganske få dage siden bad verdensforbundet i brydning mig om at flyve til Kasakhstan og være kommentator på deres livestream til verdensmesterskabet i brydning.

- Det gør, at jeg heldigvis har en billet liggende, hvor jeg flyver ud af USA videre til Kasakhstan og tilbage igen. Så det reddede lige min tur, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den danske MMA-kæmper, Mark O Madsen, rejser til Las Vegas og kommer ikke tilbage, før han har fået en UFC-kontrakt. Foto: Jonas Olufson
Den danske MMA-kæmper, Mark O Madsen, rejser til Las Vegas og kommer ikke tilbage, før han har fået en UFC-kontrakt. Foto: Jonas Olufson

Modstanden i UFC er noget hårdere end bløde Patrick Nielsen. Foto: Tariq Mikkel Khan Anden sport - 12. aug. 2019 - kl. 15:50 Mark O. tager vild beslutning: Forlader alt

En ære
Noget tyder på, at den tidligere OL-medaljevinder endnu ikke er helt glemt i de internationale brydekredse.

- Jeg vil sige, at det er en kæmpe ære. Jeg har været i brydning hele mit liv, og jeg tror aldrig, at jeg har været i kontakt med nogen fra verdensforbundet, det øverste organ.

- Der var ikke meget betænkningstid. Helt nede i knoglerne er jeg bryder, siger han.

- Kommer det bare til at foregå sådan, at du rejser derned med alt betalt og snakker lidt engelsk?

- Ja, stort set. Så fik jeg også sagt til dem, at jeg nok skal træne dernede. Martin Kampmann (Mark O.’s træner, red) bliver fløjet til Kasakhstan og hjælper med træning. Lige pludselig er det nogle helt andre vilkår.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I tasken har Mark O. blandt andet Dannebrog. Foto: Jonas Olufson
I tasken har Mark O. blandt andet Dannebrog. Foto: Jonas Olufson

Se også: Mark O. Madsen indgår historisk samarbejde

Dobbeltjob
Det er oplagt at løfte øjenbrynene over, at Mark O. Madsen forlader UFC-drømmen for en periode for at kommentere brydning.

- Hvad nu hvis Dana White (promotor i UFC, red.) ringer, mens du er dernede?

- Ja, det er et spændende spørgsmål. Hvad gør jeg så …

- Det har du ikke tænkt over?

- Nej, og det er nok meget kendetegnende. Det er 17 måneder siden, at jeg indstillede min brydekarriere, og 17 måneder at jeg har været i MMA med fuld fokus, siger han.

- Jeg havde ikke turde drømme om den udvikling, vi har været igennem. Jeg er glad og taknemmelig for, at det er gået, som det er gået. Jeg står her nu, og det er med et åbent sind og åbne arme, at jeg rejser til Vegas. Tasken er pakket, og jeg er klar til at tage imod de tilbud, der kommer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Afleverede søn til første skoledag – og rejste

One-way. Foto: Jonas Olufson
One-way. Foto: Jonas Olufson

Når man vælger at satse alt for at følge drømmen og forlader de trygge rammer på Falster, er der en masse, man må give afkald på.

Det har Mark O. Madsen også måtte sande, kort inden han trådte på flyet til Las Vegas, hvor han skal være på ubestemt tid.

- For et par timer siden afleverede jeg min søn til første skoledag, hvorefter jeg satte min datter af i børnehaven, og nu har jeg følelsen af, at jeg ikke ved, hvornår jeg kommer hjem igen, siger han til Ekstra Bladet i lufthavnen.

- Det, jeg ved, er, at jeg bliver derovre, indtil jeg har en UFC-kontrakt, og det er afstemt derhjemme i forhold til min hustru.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Maria O. Madsen holder styr på hjemmefronten. Foto: Jan Sommer
Maria O. Madsen holder styr på hjemmefronten. Foto: Jan Sommer

Se også: Efter øretæve: Her er Patricks plan

Det er anderledes
- Hvad siger børnene til, at du forlader dem første skoledag?

- Nu har vi levet det her liv længe. Jeg har været bryder hele mit liv, og det er ikke ualmindeligt, at jeg har været af sted på træningslejr på tre-fire uger, hvor Maria (Mark O.’s hustru, red) har holdt fortet.

- Det er en livsstil, vi har dyrket i mange år, men far kan godt mærke, at det er lidt anderledes end at have en returbillet i hånden. Men samtidig er det også motivationen til at tage derover og gøre mit absolut bedste.

- Jeg skal presses langt udover, hvad der er behageligt og kommer til at gå træt og øm i seng.

Se også: Se billederne: Superstjerne vælter sig i milliard-luksus

Argentina sjuskede både på den ene og anden måde ved først at møde frem i de forkerte trøjer og derefter alt for længe om skifte (Foto: Ritzau/Scanpix) Anden sport - 11. aug. 2019 - kl. 17:38 Kæmpe fadæse: Taber på helt vanvittig detalje

Se også: - Intet pisser mig mere af!

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere