Rørende afsked: Kaster bold for afdød bror

For få dage siden døde bare niårige Kaiser Carlile efter et uheldigt slag fra et baseballbat. Nu siger hans lillesøster farvel på smukkeste ved at kaste en sidste bold for brormand

Seksårige Kiercy Carlile sagde onsdag farvel til sin nu afdøde, niårige bror, som søndag gik bort efter et uheldigt slag med et baseballbat. (Foto: AP/Fernando Salazar)
Seksårige Kiercy Carlile sagde onsdag farvel til sin nu afdøde, niårige bror, som søndag gik bort efter et uheldigt slag med et baseballbat. (Foto: AP/Fernando Salazar)

For fire dage siden døde den niårige, amerikanske dreng Kaiser Carlile som følge af de kvæstelser, han pådrog sig fra et svingende baseballbat.

Lille Carlile var 'bat boy' (dreng, der samler baseballbat og andet udstyr sammen) for holdet Liberal Bee Jays i Kansas, da han på tragisk vis blev ramt i hovedet af et svingende bat under opvarmningen til en kamp.

Se også: Tragisk uheld: Niårig dræbt af svingende baseballbat

Men selv om familien og baseballholdet kun har haft knap fire dage til at sørge i, er de er alligevel stærke nok til at sige farvel med maner.

For inden Liberal Bee Jays' kamp mod Seattle Studs skete noget utroligt. Kaiser Carliles lillesøster på bare seks år, Kiercy, trådte ind på banen, hvor hun satte kampen i gang ved at sende det første kast af sted. Men også det sidste. For sin nu døde storebror. Det skriver tyske Bild.

Her kan du se den modige piges farvelkast for sin bror.

Ifølge Bild lød, der kæmpe klapsalver og jubel ned mod pigen i minutterne efter kastet. Og flere tilskuere sad samtidig tilbage med tårer i øjnene.

Lillesøsteren bar en T-shirt med initialerne 'KC' - Kaiser Carlile. Til ære for broderen.

 

Det var ikke kun tilskuerne, der blev rørte af pigens fine afskedskast. Det samme var tilfældet for Libearal Blue Jays' træner, Adam Anderson. Han var tydeligt rørt og imponeret af hele familien-Carliles måde at tackle Kaiser Carliles død på.

- Kampene siden uheldet har været fyldt med følelser. Kaisers familie har været til begge kampe siden hans død, og at se dem her er en kæmpestøtte. Og Kiercys familie var selvfølgelig ved hendes side, da hun kastede. I den mørkeste time står familien-Carlile sammen, siger Anderson.

Inden og under de seneste kampe, som Liberal Blue Jays har spillet siden Kaiser Carliles død, har tilskuerne kunne købe baseballkort med billeder af ham på.

Indtjeningen går så til familien. I forvejen har baseball-holdet lavet en indsamling på nettet, som indtil videre har givet familien mere end 750.000 kroner. Penge, der blandt andet vil blive brugt på hospitalsregninger og andre omkostninger i forbindelse med unge Carliles død.

12 kommentarer
Vis kommentarer