Så sluttede rekordstimen for NBA-mestrene

Boston Celtics satte en stopper for Golden State Warriors' rekordstime af hjemmesejre i NBA

Marcus Smart og Boston Celtics blev den overraskende endestation for Golden State Warriors flotte hjemmebane-serie. (Foto: AP)
Marcus Smart og Boston Celtics blev den overraskende endestation for Golden State Warriors flotte hjemmebane-serie. (Foto: AP)

Basketballstjernerne fra Golden State Warriors har været umulige at slå på hjemmebane i NBA lige indtil nu.

For første gang i mere end 14 måneder tabte det regerende mesterhold fra Golden State Warriors natten til lørdag en hjemmekamp i NBA, da Boston Celtics var på besøg i Oracle Arena i Oakland.

Gæsterne fra Boston vandt med 109-106 efter en spændende afslutning, hvor værterne pressede hårdt på for at få sejren.

Stephen Curry leverede på ny en god kamp for Golden State Warriors, der slog Dallas Mavericks. (Arkiivfoto: AP) Anden sport Golden State slår endnu en rekord i vild NBA-sæson

Golden State Warriors tabte senest en hjemmekamp i NBA den 27. januar sidste år, og det er siden hen blevet til 54 hjemmesejre i træk. Det er rekord i den nordamerikanske basketball-liga.

Chicago Bulls var indehaver af den hidtidige rekord på 44 hjemmesejre i en uafbrudt serie. Det var tilbage i 1995 og 1996 på et tidspunkt, hvor Chicago-holdet anført af Michael Jordan var dominerende i NBA.

Stephen Curry er ustoppelig i denne NBA-sæson. (Foto: AP) Anden sport Ustyrlig NBA-konge slår rekorder på stribe

Dengang satte Chicago Bulls også rekorden for flest sejre i grundspillet i en NBA-sæson. Den lyder på 72 sejre.

Golden State Warriors har vundet 68 gange og tabt otte kampe i det igangværende grundspil i NBA, hvor holdet endnu mangler at spille seks kampe. Der er derfor en god chance for, at det regerende mesterhold kan tage endnu en rekord fra det legendariske Chicago-hold fra 1990'erne.

Rapperen Kanye West mener, han har et par ting til fælles med den bedste og en af de bedste basketballspillere nogensinde. (Foto: AP) Anden sport Gal rapper sammenligner sig selv med basketlegender

0 kommentarer
Vis kommentarer