Se Wrestling-stjerne kvaje sig efter stor sejr

Triple H fik ikke den bedste afslutning på Survivor Series, da han noget klodset bragede ind i en kulisse

Triple H har vundet mage store sejre. Det gjorde han også i weekendens Survivor Series, men kom alligevel skævt ud af eventen. Foto: All Over Press
Triple H har vundet mage store sejre. Det gjorde han også i weekendens Survivor Series, men kom alligevel skævt ud af eventen. Foto: All Over Press

I wrestlingens verden handler det i høj grad om udtryk.

Med selvtillid, udstråling og attitude kommer man langt - men af og til bliver der slået en skævert. Også blandt de største stjerner.

Som nu Triple H, der med ni WWF/WWE-verdensmesterbælter er et af wrestlingens helt store navne.

Selv om han efterhånden er blevet 48 år, er han still going strong, og han var da også på plads til søndagens Survivor Series, der hører til WWE's traditionelle store arrangementer - altid afholdt omkring Thanksgiving Day.

Hans exit fra eventen er set mere elegant. Se det morsomme indslag herunder og læs med videre, hvordan det kunne komme dertil:


Triple H var en del af Team Raw ved hovedbegivenheden, der, som traditionen byder det til Survivor Series - dette var nummer 31 i rækken - består af holdkampe mellem femmandshold.

Team Raw (Kurt Angle, Braun Strowman, Finn Bálor, Samoa Joe og altså Triple H) mødte Team SmackDown (Shane McMahon, Randy Orton, Bobby Roode, Shinsuke Nakamura og John Cena) i en kamp, der varede mere end en halv time.

Den sluttede, da Triple H eliminerede Shane McMahon og dermed sammen med Braun Strowman kunne fejres som vinder.

Men ikke alt var fryd og gammen. For Triple H havde undervejs modarbejdet sit eget hold, da han udførte sit traditionelle finish move, pedigree, på holdkaptajn Kurt Angle, der var ved at eliminere Team SmackDowns sidste medlem, Shane McMahon (der også er svoger til Triple H).

Det forhindrede Triple H altså, og så eliminerede han efterfølgende selv sin svoger, så Team Raw - og ikke mindst han selv - kunne få sejren og æren.

Det dobbeltspil faldt ikke i god jord hos Strowman, der med sin stor lap om halsen på Triple H delte en verbal sviner ud om, at sådan leger man ikke, når han er med.


Det blev Triple H ikke videre imponeret over og forsøgte derfor en pedigree på Strowman. Men den 175 kg tunge Strowman løftede bare Triple H op på skulderen og leverede sin afslutning, et løbende power slam. Ikke bare en, men to gange, hvorefter han rev siv Raw-trøje i stykker og forlod ringen.


Selv om der er tale om show, så kan sådan to power slams sætte sine spor på selv en velbygget herre som Triple H. Han blev lidt konfus hjulpet ud af ringen af sin hustru, Stephanie McMahon - og det er herefter, at klippet foroven kommer ind i billedet.

For efter at den officielle del af showet var overstået, hilser han en sidste gang på publikum, vender sig om og vader lige ind indgangskulissen og bliver halvvejs slået i jorden.

Han har nok prøvet det, der er værre, men den her har uden tvivl givet en ridse i lakken.

Og lad os så lige tage den en gang til...

Læs mere om wrestling her:
Alle wrestlingfans hadede ham - nu er han død

Wrestling-legende lagt i koma - kæmper for livet

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+