Sexskandale kan få alvorlige konsekvenser: 'De fortjener bedre'

Larry Nassars misbrug af mere end 150 piger og unge kvinder ryster fortsat USA

En far til tre gymnastikpiger kunne ikke tøjle sit temperament, da han havde forklaret sig i retten i Michigan. Men dommeren valgte siden at frafalde sigtelsen for foragt mod retten, fordi hun godt kunne forstå mandens umiddelbare reaktion. Video: AP

USA's Olympiske Komité (USOC) arbejder på at fratage det amerikanske gymnastikforbunds rolle som national myndighed for gymnastik på OL-niveau.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker efter gymnastikforbundets mislykkede forsøg på at reorganisere sig i kølvandet på skandalen om den tidligere sportslæge Larry Nassers seksuelle misbrug af mere end 150 piger og unge kvinder.

Larry Nasser blev i januar idømt op mod 175 års fængsel.

Hele bestyrelsen for gymnastikforbundet trådte tilbage i januar som følge af et ultimatum, som USOC havde givet forbundet.

Og i maj blev lederen af USA's kvindelige gymnaster, Phonda Faehn, fyret fra sin post som følge af den omstridte sag om sexmisbrug.

Faehn er blandt andet blevet kritiseret for ikke at have reageret hurtigt nok, da hun blev klar over misbruget i 2015.

Enormt mange kvinder har vidnet i retten - hør nogle af deres udtalelser herunder:

Video: AP

Video: AP

260 piger er stået frem
Men trods disse skridt står USA's gymnastikforbund fortsat over for større udfordringer, end det er muligt for forbundet at løse, mener USOC.

- At arbejde frem mod en fratagelse (af rollen som myndighed, red.) er ikke en konklusion, der har været let at komme frem til, siger Sarah Hirshland, der er direktør for USOC, i en pressemeddelelse.

- På kort sigt er vi nødt til sikre, at USA's gymnaster har den støtte, de har brug for.

I et åbent brev til landets gymnaster skriver USOC-direktøren, at de 'fortjener bedre'. Samtidig tilbyder hun gymnastikforbundet at overgive sin myndighed frivilligt.

Den 54-årige Larry Nassar var de amerikanske gymnasters læge gennem fire olympiske lege.

Han har tilstået, at han begik overgreb mod piger og unge kvinder, da han arbejdede for Michigan State University og det amerikanske gymnastikforbund, der træner OL-gymnaster.

Over 260 piger og kvinder er stået frem og har anklaget ham for at have krænket dem seksuelt. Overgrebene er angiveligt sket under dække af, at det skulle være lægelig behandling.

Byen Michigan undskyldte over for alle Nassars ofre:

(Video: AP)

OL-guldvinderen Aly Raisman giver sit vidneudsagn mod Larry Nassar. Foto: Dale G. Young/Detroit News via AP Anden sport - 16. maj. 2018 - kl. 23:33 Misbrugte 332 sportspiger - nu får ofrene tre milliarder

Se også: OL-vinder sagsøger gymnastikforbund efter sexskandale

Se også: Superstjerne afslører uhyggeligt misbrug: - Jeg er ikke længere bange
14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere