Der var en helt klar taktik, da Gordon Hayward sagde nej til godt 215 milliioner kroner, som han kunne have fået af Boston Celtics for den næste sæson.
Der var nemlig en endnu større pose penge længere sydpå, nærmere bestemt hos ringeagtede Charlotte Hornets, der er ejet af historiens bedste spiller, Michael Jordan.
Men Jordan er samtidig beviset på, at man sagtens kan have været genial på banen og dernæst være ret skidt kørende, når det kommer til at styre en klub.
Charlotte Hornets har kun været i slutspillet i to af de ti år, hvor 'His Airness' har haft kontrol over butikken, og nu ligner det, at de har begået endnu en bommert.
De har netop givet en kontrakt til Gordon Hayward, der har kæmpet meget med sit spil, siden han kom til Boston for tre år siden og straks blev alvorligt skadet. Og ikke bare en hvilken som helst kontrakt - han får nemlig 750 millioner kroner for fire år af sportsdirektør Mitch Kupchak.
Rigmand reddede stjerne fra gaden
Omsætning på 1,7 milliarder: Manden skovler penge ind
I alt har han misset 142 kampe i de seneste fire sæsoner, mens han i de første syv sæsoner kun missede 42 kampe.
Den 30-årige guard, der fik en All Star-udnævnelse i 2017, har vist glimt af sit gamle jeg i den forgangne sæson, men overordnet set har han ikke blæst nogen bagover, da skaderne har været for hyppige. Måske bortset fra Charlotte.
Allerede i 2014 forsøgte holdet at få ham ombord, men dengang holdt Utah Jazz fast i ham med en pæn pose penge. Denne gang var der ingen andre, der ville give ham SÅ mange penge.
Se mere om hvorfor superstjernen James Harden siger nej til den største årsløn i NBA's historie: