Slagter hende efter denne handling

En serbisk volleyspiller er kommet voldsomt i fedtefadet efter en racistisk gestus i en kamp mod det thailandske landshold

Slagter hende efter denne handling

Den serbiske volleyball spiller Sanja Djurdjevic har ikke den bedste uge i sit liv.

Det har haglet ned med kritik over landsholdsspilleren, efter at hun i en kamp mod Thailand trak ud i sine øjne ud for at gøre dem smalle. Tilsyneladende ment som en reference til de thailandske spillere.

Sanja Djurdjevic har nu deaktiveret sin Instagram-konto, men inden dette skete, delte hun en undskyldning på kontoen, det skriver Vice.

- Jeg er klar over min fejl, og lige efter kampen undskyldte jeg til hele det thailandske hold. Meningen var at fortælle mine holdkammerater: 'Nu skal vi begynde at spille forsvarsspil ligesom dem,' skriver hun i sin undskyldning.

- Jeg vil gerne undskylde igen til alle i hele verden, som er blevet krænket af mine handlinger. Stort tak til det thailandske hold for at vise forståelse, undskylder hun yderligere.

Blot en misforståelse
Det serbiske volleyforbund har også undskyldt i en udtalelse.

- Vi undskylder inderligt til det thailandske hold, det thailandske folk og alle jer, der har været berørte af det her. Men vær venlig ikke at blæse det her ud af proportioner! Selvfølgelig var det uheldigt.

- Det endte med at være en simpel misforståelse i en venlig atmosfære mellem spillerne på de to hold, skriver forbundet blandt andet i deres undskyldning.

Ikke første gang
Mange har dog ikke meget til overs for forbundets undskyldning, især fordi det ikke er første gang, at Sanja Djurdjevic bruger denne gestus, faktisk poserede hele det serbiske landshold med øjnene trukket tilbage i 2017 i forbindelse med et mesterskab i Japan.

Se billedet, hvor hele holdet lavede den upassende handling her

- De er ikke kede af det! Det gjorde det før i 2017, så hvorfor alle undskyldningerne for udvidenheden. Det her er modbydelig opførsel, skriver en bruger på Facebook som reaktion på undskyldningen.

- Det her er ikke en misfortåelse, det er uvidenhed. Jeg vil foreslå, at I uddanner jeres atleter, så de ikke ydmyger jeres nation foran hele verden igen, skriver en anden blandt hundredvis af negative kommentarer til undskyldningen.