Smittet med corona - nu er venskabet dødt!

Forholdet mellem NBA-stjernerne Rudy Gobert og Donovan Mitchell er iskoldt, fordi førstnævnte tog for let på coronavirussen

Reaktionerne var mildest talt blandede, da NBA-stjernen Rudy Gobert blev smittet med coronavirus.

For naturligvis var der ingen, der ønskede, at Utah Jazz-centeren skulle rammes af den frygtede virus.

Omvendt var vreden mod franskmanden massiv, fordi han i dagene op til, at han blev konstateret smittet, havde opført sig voldsomt uansvarligt - både overfor holdkammerater og journalister.

Således præsterede Gobert blandt andet at slikke på de fremmødte pressefolks optageudstyr på et pressemøde. Det kan du se i tv-klippet øverst i denne artikel og læse mere om her: Rudy Gobert var med al sandsynlighed allerede smittet, da han gennemførte det tåbelige stunt. Foto: videograb fra AP Anden sport - 12. mar. 2020 - kl. 22:16 Jokede med corona: Nu er holdkammerat smittet!

Få dage senere blev holdkammeraten Donovan Mitchell også konstateret smittet, og selvom begge basketballspillere nu er raske, så har forholdet mellem de to stjerner, der er holdets største profiler, lidt ubodelig skade. Det skriver velansete The Athletic.

Til Good Morning America udtalte Mitchell i førte omgang, at det tog ham lang tid at falde ned efter Goberts dumhed, men at han var glad for, at franskmanden havde det godt.

Forholdet mellem Donovan Mitchell og Rudy Gobert er iskoldt. Foto: Ritzau Scanpix
Forholdet mellem Donovan Mitchell og Rudy Gobert er iskoldt. Foto: Ritzau Scanpix
 

Men overfor The Athletic konstaterer en anonym kilde hos Utah Jazz, at skaden er sket.

- Det ser ikke ud til, at forholdet er til at redde.

Duoens holdkammerat Joe Ingles har dog iført sig ja-hatten.

– Jeg tvivler ikke på, at vores hold kommer til at være, som det har været, når sæsonen begynder igen. Jeg er sikker på, at alt kommer til at være roligt, og at kemien vil være god, siger han.

Rudy Gobert var hurtigt ude med en undskyldning, da det blev klart, at han var smittet.

- Jeg ville ønske, at jeg havde taget det mere seriøst. Og det vil jeg håbe, at alle andre gør, for så vi kan klare det sammen, sagde han i en video, som NBA lagde op på Twitter.

Men det har altså ikke været nok til at formilde Donovan Mitchell, så der er lagt op til et interessant gensyn, når de igen skal træne og spille sammen.

Basketstjernen Rudy Gobert var den første NBA-spiller, der blev konstateret smittet med coronavirus. (Arkivfoto) Foto: Jason Lee/Reuters Anden sport - 16. mar. 2020 - kl. 10:09 Jokede med corona: Nu fortryder han

Se også: Basketstjerne: Jeg er smittet med coronavirus
17 kommentarer
Vis kommentarer