Står frem efter pres: - Jeg har hiv

Den tidligere rugby-anfører for det walisiske landshold Gareth Thomas oplyser i en video, at han er ramt af hiv

I en video på Twitter fortæller Gareth Thomas, at han lever med hiv. Se den nederst i artiklen. Foto: Gareth Thomas/Ritzau Scanpix
I en video på Twitter fortæller Gareth Thomas, at han lever med hiv. Se den nederst i artiklen. Foto: Gareth Thomas/Ritzau Scanpix

For ti år siden sprang han ud som bøsse i en af de mest maskuline sportsgrene.

Nu offentliggør 45-årige Gareth Thomas, at han er diagnosticeret med hiv.

Det fortæller han i en video, han selv har lagt ud på Twitter.

- Jeg lever med hiv. Det er en information, der gør mig virkelig sårbar, men den gør mig ikke svag, fortæller han blandt andet i videoen.

Se også: Rugby-stjerne springer ud af skabet

Se den rørende video, hvor Thomas står frem og siger, at han har hiv, herunder. Artiklen fortsætter efterfølgende:

I videoen fortæller Gareth Thomas, hvordan han er nødsaget til selv at stå frem og sige, at han har hiv, før andre 'onder' gør det.

Med det refererer han sandsynligvis til journalister, der har presset ham til at gå til bekendelse.

Det var nemlig journalister, der fortalte om Thomas' hiv-smitten til rugby-legendens forældre, efter de fandt ud britens tilstand.

Dagen efter Thomas lagde videoen ud på Twitter, gennemførte han en ironman, hvor han blev hyldet af de fremmødte tilskuere for sit mod til at stå frem.

Sådan kan man også bevise, at man ikke er svag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gareth Thomas har tørnet ud for det walisiske landshold som anfører i mange år. Foto: David Gray/Ritzau Scanpix
Gareth Thomas har tørnet ud for det walisiske landshold som anfører i mange år. Foto: David Gray/Ritzau Scanpix

Gareth Thomas har været udsat for overfald, siden han meldte ud, at han er homoseksuel.

Det skete blandt andet sidste år, da waliseren blev overfaldet af en 16-årig dreng på gaden i Cardiff.

Læs mere om hatecrimen i artiklen herunder:

Se også: Overfaldt homoseksuel stjerne: Så mødte de hinanden igen

Hiv-sygdommen er en af de mest stigmatiserede af sin slags, og der er således ganske få sportsfolk, der er stået frem med sygdommen.

Basketball-legenden Earvin "Magic" Johnson stod frem tilbage i 1991 og fortalte, han er hiv-smittet.

Hiv er en virus, der nedbryder immunforsvaret, så kroppen har svært ved at modarbejde andre sygdomme.

Alvorligheden af virusen varierer fra person til person. Det har været muligt at behandle sygdommen siden 1987.

Se også: Rourke som rugby-bøsse

Se også: Rugby-spiller vil være bøsse-idol

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere