Stærkt omstridt dressurrytter sparket ihjel

Den tyske dressurrytter og træner Christine Wels, der også har arbejdet i Danmark, er blevet sparket eller trådt ihjel af en hest

Christine Wels blev nummer ni i World Cuppen i 1992. Det var dog især som træner, at hun gjorde sig stærkt kontroversiel. (Foto: All Over Press)
Christine Wels blev nummer ni i World Cuppen i 1992. Det var dog især som træner, at hun gjorde sig stærkt kontroversiel. (Foto: All Over Press)

Den tidligere World Cup-finalist i dressurridning, tyske Christine Wels, er blevet dræbt i en ulykke under træningen af en hest, beretter den tyske ridesports-hjemmeside St. Georg.

Der var ingen øjenvidner til episoden, der skete i en ridehal i Meckenheim ved Bonn, men Wels trænede en hest, mens hun stod på jorden og holdt den ved tømmen, og blev enten sparket eller trådt på. Hun pådrog sig svære kvæstelser i hovedet, som kostede hende livet.

67-årige Wels har de senere år ageret som træner, blandt andre for flere OL-heste, og er blevet kendt for sine hårdhændede træningsmetoder i blandt andre Hamburg og Danmark (Kruså), som i 2008 fik hende dømt for dyremishandling ved retten i Kiel.

Andreas Helgstrand med hesten Akeem Foldager, som i april under en opvisning optrådte med blålig tunge. Helgstrand er nu blevet frifundet for brud på Dyreværnsloven. (Foto: René Schütze) Anden sport Dansk stjernerytter frikendt for dyremishandling

Her fik hun et år og ni måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste, ligesom hun fik forbud mod både at eje og arbejde med heste i tre år.

Ifølge den tyske hjemmeside er Wels' metoder senest blevet video-dokumenteret af en dyrlæge i Bonn, hvor Wels har trænet. Her udviste hestene sår efter sporer, ligesom de blevet pisket, når de lavede fejltrin.

Ifølge den tyske avis Bild viser en video, at Wels med op til 450 slag på 30 minutter kuede en hest.

Wels forsvarede sig overfor anklagerne om de hårdhændede træningsmetoder blandt andet med, at det 'intet har med dyremishandling at gøre'.

- Selvfølgelig har jeg en hård hånd, men mange selvbevidste heste har brug for det, så de accepterer, at rytteren er alfa-dyret, sagde Wels i forbindelse med Kiel-retssagen til Bild am Sonntag.

Blå tunger - en gruppe demonstranter gjorde søndag ved EM i dressur i Herning opmærksom på det, de ser som dyrplageri: den såkaldte rollkur-metode, som i årevis har været meget omdiskuteret i ridesporten. Hestens tunge kan blive blålig af iltmangel, når rollkur anvendes. (Foto: Ken Haurum) Anden sport EM i dressur: Hestepiger behandlet som hooligans

Den nu afdøde dressurrytter gjorde sig meget upopulær blandt dyreværnsfolk og modtog angiveligt mordtrusler på internettet i forbindelse med restssagen i Kiel, som derfor måtte omgærdes med strenge sikkerhedsforanstaltninger. Dertil sagde hun:

- Jeg er ikke det sorte får i dressursporten, da andre trænere bruger de samme metoder. Træningen af heste har altid været sådan, og sådan vil den altid være.

Sport EM i dyremishandling