Stiller op til tæsk på tv: - Hvis jeg får en røvfuld, sover jeg godt

Muaythai-kæmper, skuespiller og pædagog er nogle af de titler, Rhassan Muhareb kan skrive på CV'et. Han har på eget initiativ stillet op til tæsk et trecifret antal gange i sit liv, og lørdag gør han det igen

Rhassan Muhareb er en erfaren muaythai-kæmper. Foto: Carina Møller Olsen/Mikenta
Rhassan Muhareb er en erfaren muaythai-kæmper. Foto: Carina Møller Olsen/Mikenta

Skal du se med denne lørdag? Ekstra Bladet sender Danmarks største thai-boksestævne direkte på tv. Få adgang til showet via Ekstra Bladet+ i dag - og gør din entré lige her!

Rhassan Muhareb er en mand med mange talenter og facetter.

Til at starte med er han en slagsbror.

Lørdag skal han kæmpe til muaythai-stævnet Mikenta Fight Night i Albertslund, som Ekstra Bladet sender live fra.

- Som børn tog vi ned på fodboldbanerne, og så skulle vi bare slås, mig og drengene, fortæller Muhareb.

Han mindes, hvordan hans mor blev tosset på ham, når han kanaliserede sin indre Jean-Claude Van Damme og sparkede til køkkenlågerne, som han havde åbnet på vid gab.

Efter at have forsøgt sig med forskellige slags sport, faldt Muhareb over muaythai.

Der fik han ikke ligefrem nogen blød start, da han som 22-årig kæmpede for første gang.

- Jeg kunne ikke passe mine sko i 14 dage og kunne dårlig tørre mig selv på toilettet. Men det var fedt, siger Muhareb.

Lørdag skal han kæmpe mod Deo Phetsangkhat. Til sammen har de over 400 kampe bag sig.

Rhassan Muhareb skal lørdag kæmpe ved Mikenta Fight Night. Foto: Carina Møller Olsen/Mikenta
Rhassan Muhareb skal lørdag kæmpe ved Mikenta Fight Night. Foto: Carina Møller Olsen/Mikenta
 

Hovedrolle i kortfilm
Til næste år medvirker Rhassan Muhareb i TV2-serien 'Grow', som har blandt andre Anders W. Berthelsen på rollelisten.

I serien skulle bruges en, der kunne kæmpe, og her kunne Muhareb så nemt som ingenting træde til.

Han har nemlig tidligere prøvet kræfter med skuespillets kunst.

Tidligere har han spillet hovedrollen i kortfilmen Partisan, som blev vist på dette års Odense Film Festival.

- Jeg er helt vild med, når man giver sig selv en ny udfordring, for så får man blod på tanden efter at blive god til noget nyt, forklarer Muhareb.

Se også: UFC-fighter: Jeg tjener flere penge på Instagram end ved at slås

Arbejder med unge
Når han ikke dyrker muaythai eller medvirker i film, er han flittig i det præventive arbejde for udsatte unge.

Hans arbejde består blandt andet i at motivere unge til at engagere sig i samfundet og opdrage dem i, hvad der er rigtigt og forkert.

Desuden holder han foredrag for forskellige fagfolk, så de bedre kan sætte sig ind i, hvad de unges forskellige udfordringer kan være.

Udover sine forskellige initiativer er han uddannet pædagog og coach.

Den 37-årige muaythai-kæmper startede også med at dyrke holdsport, men han var for aggressiv, forklarer han.

Det passede ham bedre, hvis han kunne slås med nogen.

- Hvis jeg får en røvfuld, sover jeg godt om natten, afslutter Rhassan Muhareb.

Se også: Har givet træneren klø: Nu kan lærlingen tage revanche

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere