Stor transfer-bombe: Superstjerne sætter ild under liga

Superstjernen Kawhi Leonard ser ud til at have valgt Los Angeles Clippers som sit nye hold. Samtidig får han selskab af Oklahoma City Thunders Paul George

Kahwi Leonard er ny Los Angeles Clippers-spiller. Foto: Ritzau Scanpix
Kahwi Leonard er ny Los Angeles Clippers-spiller. Foto: Ritzau Scanpix

28-årige Kawhi Leonard er i øjeblikket verdens bedste basketballspiller.

Så meget ved vi.

Sammen med Toronto Raptors vandt han i den netop overståede NBA-sæson sit andet mesterskab, men knap var trofæet løftet, før rygterne om hans fremtid overtog scenen.

Leonard er såkaldt 'free agent', og det har gjort ham til en ombejlet herre.

Men han er også en mystisk - næsten mytisk - tilbagetrukket figur. Få kender ham rigtig godt, få ved, hvad der motiverer ham og endnu færre har vidst, hvad han ville med sin sportslige fremtid.

Den offentlige vurdering har længe været, at Leonard ville gøre LeBron James og Anthony Davis selskab i Los Angeles Lakers og dermed udgøre et nyt superhold, men det bliver ikke tilfældet.

Scorer milliard-kontrakt
Flere medier - heriblandt Yahoo Sports - beretter nemlig, at Leonard har taget alle på sengen og i stedet vil underskrive en fire-årig aftale med Lakers' lokale rivaler Los Angeles Clippers til en værdi af 142 millioner dollars (næsten en milliard danske kroner, red.)

Men her stopper det ikke. For Leonard har angiveligt stillet krav til Clippers, hvis han skulle vælge dem. Han ville have endnu en stjerne til holdet. Og det har han fået, skriver de amerikanske medier.

Noget overraskende er det lykkedes Clippers at overtale Oklahoma City Thunder til at slippe stjernen Paul George. Til gengæld har Thunder fået et væld af draft picks plus Clippers-spillerne Danilo Gallinari og Shai Gilgeous-Alexander.

Med Leonards fremtid på plads lader det til, at den kommende NBA-sæson til at blive en af de mest tætte i mange, mange år efter flere opsigtsvækkende handler.

Tidligere på måneden fandt blandt andre superstjernerne Kevin Durrant og Kyrie Irving sammen hos Brooklyn Nets.

Se også: Mens du sov: Flere rekordhandler chokerede

Se også: Sportsstjerne chokerer - dropper alt for Jehovas Vidner

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere