Storhold sætter vanvittig rekord: Ingen har gjort det nogensinde

Houston Rockets scorede hele 26 trepointsscoringer i sejren over Washington Wizards ved onsdag nattens NBA-kampe. Men det var ikke den eneste overraskelse

James Harden førte an i Rockets store sejr. Foto: Troy Taormina / Ritzau Scanpix
James Harden førte an i Rockets store sejr. Foto: Troy Taormina / Ritzau Scanpix

Basketballholdet Houston Rockets vandt natten til torsdag dansk tid opgøret mod Washington Wizards 136-118, men det var en imponerende rekord, der stod tilbage efter NBA-kampen.

26 trepointsscoringer blev sat i kurven af Rockets, og det er flest af alle NBA-hold i en kamp nogensinde.

Publikum råbte 'tre, tre, tre', før Michael Carter-Williams med 31,1 sekunder tilbage sænkede den historiske 26. trepointsscoring.

- Det eneste, jeg hørte, var mine holdkammerater, der sagde 'skyd, skyd', siger Carter-Williams.

- Vi forsøgte at få den sidste i kurven. Jeg fik en god og oplagt mulighed, så jeg tog bare chancen, siger han.

Rockets-stjernen James Harden førte an med 35 point i sejren, som var holdets femte på stribe. Han bidrog selv med seks pletskud uden for trepointslinjen.

Houston-holdet er efter en halvsløj start kommet ind i en god stime i ligaen og har nu 16 sejre i 30 kampe. Det rækker til en syvendeplads i Western Conference.

Washington Wizards har hentet 12 sejre i 32 kampe og er lige nu på 11.-pladsen i Eastern Conference.

Begge hold jagter en plads i slutspillet, der begynder i april.

Se også: Holdkammerater græd: Slipper mirakuløst fra uhyggelig skade

Bemærkelsesværdig nat
Men Rockets flotte rekord var ikke det eneste, der er værd at bemærke ved onsdag nat basketballkampe.

Blandt andet vandt New York-holdet Brooklyn Nets, der med hastige skridt nærmer sig slutspilspladserne, deres syvende kamp i træk, hvilket de ikke har formået at gøre siden 2013.

Rondae Hollis-Jefferson (tv) og Spencer Dinwiddie har sammen med Brooklyn Nets tur i den for tiden. Foto: AP / Nam Y. Huh
Rondae Hollis-Jefferson (tv) og Spencer Dinwiddie har sammen med Brooklyn Nets tur i den for tiden. Foto: AP / Nam Y. Huh
 

Noget som TV2 Sports basketball-kommentator bemærkede på sin Twitter-profil.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Derudover tabte Boston Celtics med superstjernen Kyrie Irving på banen til et upåagtet Phoenix Suns-hold, mens mestrene fra Golden State Warriors fik ørene i maskinen af Utah Jazz med en skarpt skydende Joe Ingles i front.

Sport og Spil Fattigdom, ballademagere og dum som en dør: USA's ekstreme landshold

På trods af at Michael Jordan stillede basketballskoene på hylden for sidste gang i 2003, tjener legenden fortsat massevis af penge. Foto: /Ullstein Bild/All over Press Sport og Spil Verdens bedst betalte idrætsstjerner gennem tiderne – dette har de brugt pengene på

Sport og Spil Fra bistandsklient til milliardær: Sådan reddede han sin sport

5 kommentarer
Vis kommentarer