Superstjerne benægtede månelanding - så fik han en invitation fra NASA

Basketball-stjernen Stephen Curry hævdede, at mennesket aldrig havde gået på Månen - nu er han inviteret til NASA's hovedkvarter for at se de overvældende beviser

Stephen Curry har fået NASA til at reagere på den famøse bemærkning om, at der ikke har været mennesker på Månen. Foto: Ben Margot/AP/Ritzau Scanpix
Stephen Curry har fået NASA til at reagere på den famøse bemærkning om, at der ikke har været mennesker på Månen. Foto: Ben Margot/AP/Ritzau Scanpix

Selv om Stephen Curry er et af basketball-verdenens allerstørste navne og en feteret stjerne, kan også han komme i modvind.

Golden State Warriors-guarden har ikke mindst takket være tre-point-skud i verdensklasse sikret Warriors NBA-titlen tre gange, og han er to gange valgt til MVP - men i disse dage er det ikke stjernestøv, man sætter i forbindelse med hans navn. Det er snarere månestøv.

For i den seneste episode af podcasten 'Winging It' optrådte han sammen med tre andre NBA-stjerner - Vince Carter, Kent Bazemore og Andre Igoudala - og her udtrykte han skepsis omkring de seks amerikanske månelandinger, der i alt bragte 12 mand på Månens overflade:

- Har vi nogensinde været på månen? spørger Curry de andre, der alle svarer nej.

- Nu kommer de efter os. Jeg tror nemlig heller ikke på det, lød det fra Curry.

Det har fået mange til at reagere - blandt andre den tidligere astronaut Scott Kelly, der tre gange var i rummet og opsendt på Den Internationale Rumstation, men aldrig på Månen.

- Steph, jeg har så meget respekt for dig, men i forhold til månelandingen skal vi have en snak. Send mig en direkte besked, skriver Kelly på sin Twitter-profil.

Også hos rumagenturet NASA er der blevet reageret.

- Der er mange beviser for, at NASA har bragt 12 amerikanske astronauter på Månen fra 1969 til 1972, siger NASA-talsmand Allard Beutel.

Og så inviterer han ellers Curry til rum-laboratorierne i Houston.

- Vi vil gerne se mr. Curry til en rundtur i månelaboratoriet i Johnson Space Center i Houston, måske næste gang Warriors er i byen for at spille mod Rockets (Houston Rockets, red.).

- Vi har i hundredvis af pund af månesten der sammen med Apollo-missionens kommandocentral.

- Under hans besøg kan han få et førstehåndsindtryk af det, vi så for 50 år siden, ligesom han kan se, hvad vi arbejder på nu i forhold til at komme tilbage til Månen i de kommende år - denne gang for at blive der, siger Beutel.

Selv lader Stephen Curry til at tage det hele ret afslappet. I hvert fald på sin Twitter-konto:

Se også: Niårig brokkede sig til verdensstjerne: Nu får hun drømmen opfyldt

Se også: Sportsstjerner dræbt i frygtelig ulykke: Her er de chokerende detaljer

Se også: Legendarisk wrestler død på sin fødselsdag: 'Den bedste nogensinde'

362 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere