Superstjerne i tårer: Du forstår det ikke

LeBron James blev rørt til tårer, da han så, hvad der skete udenfor huset klokken fem om morgenen

Lebron James og Anthony Davis kommer til at trække det store læs hos Los Angeles Lakers i den kommende sæson. Foto: Jayne Kamin-Oncea/Ritzau Scanpix
Lebron James og Anthony Davis kommer til at trække det store læs hos Los Angeles Lakers i den kommende sæson. Foto: Jayne Kamin-Oncea/Ritzau Scanpix

Det er ikke nogen hemmelighed, at NBA-superstjernen LeBron James voksede op uden far, og han har tidligere talt om, hvordan det inspirerede ham til at kæmpe for succes.

Den har han indiskutabelt fået.

Men på privatfronten har James også ramt jackpot, og det ramte ham lige i hjertet her til morges amerikansk tid.

Los Angeles Lakers-stjernen hørte pludselig lyde udenfor huset, og det var den velkendte dunken af en bold ned i jorden. Klokken var lidt over fem, og basketball-ikonets drenge var oppe for at spille på kurven, der hænger i indkørslen.

På vej til sin tidlige styrketræning kunne James ikke holde tårerne tilbage, fortæller han.

- Mand, det fik mig virkelig til at græde i bilen at se mine drenge spille herude klokken fem om morgen. En overdosis af et stolt faderøjeblik, som du ikke kan forstå, som jeg gør, hvis ikke du har oplevet at vokse op uden far eller har børn, som du prøver at lære arbejdsmoral, så de ikke skal gennemgå det samme som dig.

For tiden er der meget snak om, hvordan LeBron James optræder som far.

Senest blev det et hedt emne, at LeBron James havde deltaget i opvarmning hos sin ældste søns basketball-hold. Her mente mange, at han skulle holde sig ude af det, mens andre hyldede ham for engagementet.

Superstjerne-faderen har også udtalt, at han drømmer om at spille med sin søn i NBA. Den ældste søn er 14 og 'King James' er selv 34.

I næste sæson tørner den tidligere mester og fjerdemest scorende i NBA nogensinde ud for Los Angeles Lakers, hvor han får selskab af en anden topspiller i form af Anthony Davis.

Se også: Schmeichel raser efter fadæse: Sælg!

2. division - 24. aug. 2019 - kl. 19:22 Vanvid: Vender 0-3 til 5-3

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere