Superstjerne rødglødende af raseri

Tre slutspilskampe i NBA er blevet boykottet af spillerne, der har opbakning fra trænerne

Foto: Kevin C. Cox/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin C. Cox/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

- Fuck det her, mand. Vi forlanger, at der sker en ændring. Jeg er rasende over det, skrev LeBron James omkring midnat dansk tid.

Tre kampe blev onsdag boykottet af spillerne på grund af den nye udvikling i landet og for at sætte fokus på politivold og racisme.

Ifølge ESPN's insider Adrian Wojnarowski blev spillerne først enige om at droppe de tre kampe, som skulle være afviklet onsdag amerikansk tid, og senere stemte holdene på uformel vis om, hvorvidt de skulle fortsætte med slutspillet.

Foto: Kim Klement/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Klement/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
 

Her var det to af mesterskabsfavoritterne i skikkelse af Los Angeles Lakers - med LeBron James i spidsen - og Los Angeles Clippers, der umiddelbart gik ind for at droppe resten af sæsonen for at vise deres vrede mod de brutale politiangreb mod sorte - senest mod Jacob Blake, der blev skudt syv gang i søndags og kun lige overlevede.

Umiddelbart valgte spillerne dog at udsætte den svære beslutning, da følelserne var på kogepunktet. NBA-spillerne har gennem hele genstarten i boblen i Disney Land i Orlando haft en stor stemme i samfundet, og ligaen har givet dem god mulighed for at vise deres budskaber.

Spillermødet skulle dog have endt knapt så godt, så det er meget usikkert, hvad der sker torsdag, når de mødes igen.

- Jeg har selv to drenge, og jeg er afro-amerikaner i USA. At se det, der sker, med politiet brutalitet mod folk som mig ... Det er meget foruroligende, sagde LeBron James natten til torsdag dansk tid.

Også tennisturneringen Western & Southern Open, der spilles i New York City, blev suspenderet for at anerkende protester mod raceulighed.

Daley Blind fik et ildebefindende mod HErtga Berlin. Foto: Gerrit van Keulen/BSR Agency/Getty Images. Holland Uhyggeligt: Stjerne kollapser

Pione Sisto fik ikke en kontrakt med hjem fra shoppingturen i København: Foto: Anthon Unger Allan Olsen Iskold transferkrig

Sport og Spil Ekspertens råd: Undgå disse faldgruber