Superstjernen afslører: Klarede OL-test med falsk penis

Lamar Odom kom med til OL i Athen på godt spil - og en stor, sort penis, der snød en dopingkontrollant

Lamar Odom i selskab med sin ekskone, Khloe Kardashian. Foto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix
Lamar Odom i selskab med sin ekskone, Khloe Kardashian. Foto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix

39 år gammel har Lamar Odom oplevet flere op- og nedture, end de fleste prøver i et helt liv.

Derfor - og sandsynligvis med udsigten til en pæn indtægt - har basket-stjernen skrevet en bog, der har fået titlen 'Darkness to Light', der er kommet på gaden i USA.

Her fortæller han om optakten til De Olympiske Lege i Athen 2004, hvor Odom efter en god sæson hos Miami Heat var udtaget til den amerikanske bruttotrup.

En drømme-situation for så godt som alle sportsfolk, Odom inklusive.

Han havde dog et problem.

- Lykken over at blive udtaget til truppen på bare 12 spillere udviklede sig hurtigt til angst, da OL-komiteen fortalte mig, at jeg skulle klare en doping-test, inden jeg kunne komme med, skriver han.

Og for en mand, der den sommer efter efter udsagn 'røg tjald hver dag', lignede OL i den græske hovedstad pludselig ikke noget, han ville komme i nærheden af.

- Jeg modtog et opkald fra USA Basketball, hvor jeg fik at vide, at en dopingkontrollant ville komme forbi mit hus nogle dage senere for at overvære screeningen. Der var ingen chance for, at jeg ville klare det. Jeg havde røget hver dag den sommer. Panikken kom, skriver han.

Lamar ses yderst til venstre i selskab med Kardashian-klanen ved et Kanye West-arrangement i februar 2016. Lamar er ikke længere en del af familien. Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Lamar ses yderst til venstre i selskab med Kardashian-klanen ved et Kanye West-arrangement i februar 2016. Lamar er ikke længere en del af familien. Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Lamar med Kardashian- og Jenner-søstrene, Kendall, Kim, Kylie, Khloe og Kourtney ved Teen Choice Awards i Californien for snart ni år siden...Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix
Lamar med Kardashian- og Jenner-søstrene, Kendall, Kim, Kylie, Khloe og Kourtney ved Teen Choice Awards i Californien for snart ni år siden...Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix
 

Gode råd var dyre. Men gode råd var der dog, og Lamar gik i gang med en særdeles anderledes og kreativ opgave.

For han ville til OL, og kontrollanten skulle snydes for enhver pris. Han vidste, at vedkommende ikke bare ville stille sig tilfreds med at få udleveret en urinprøve. Den kunne jo være fra hvem som helst. Næh, vedkommende ville kigge ham over skulderen, mens han tissede i koppen.

Derfor måtte der alternative metoder i brug.

- Vi begyndte at google 'falske penisser' og undersøgte forskellige måder at snyde i en dopingtest, skriver han.

- Efter en grundig søgning bestilte vi en kæmpe, sort gummi-penis, der kom med posten dagen efter.

Da antidoping-kontrollanten ankom, var Lamar klar. Hans træner havde tisset i en lille beholder, der angiveligt var skjult i penissens testikler.

- Han gav mig gummi-penissen og forlod badeværelset, mens jeg tog den på, skriver Lamar Odom.

Derpå trådte antidoping-kontrollanten ind i lokalet og så på, da stjernen klemte dråberne ud af protesen.

- Jeg lynede mine bukser ned og tog forsigtigt den falske penis ud gennem hullet. For at få urinen til at komme ud, måtte jeg klemme skaftet gentagne gange, skriver han voldsomt detaljeret.

Han fortæller, at han var noget nær paranoid i det øjeblik, fordi han af åbenlyse grunde frygtede, at det ikke ville fungere - og at tricket ville blive opdaget.

Lamar i selskab med Kobe Bryant på træningsbanen i de succesfulde Lakers-år. Foto: Kevork Djansezian/AP/Ritzau Scanpix
Lamar i selskab med Kobe Bryant på træningsbanen i de succesfulde Lakers-år. Foto: Kevork Djansezian/AP/Ritzau Scanpix
 

Det gjorde det ikke, og han afleverede problemfrit testen til den tilfredse kontrollant.

- Han stak termometret ned i koppen og udtrykte tilfredshed over, at urinen var min og sagde 'velkommen til Team USA', skriver han.

At han så kom til at være en del af et landshold, der som det eneste siden 1988 ikke skulle vinde OL-guld - men måtte nøjes med bronzemedaljer, er en anden historie.

Hvor naturtro en penis, der var tale om, eller om den kom i brug i andre sammenhænge, melder fortællingen ikke om. Om der var tale om en naiv eller tossegod kontrollant, står der heller ikke noget om. Men succesfuld var missionen dog for den desperate Odom.

Lamar Odom kommer ifølge People, der har læst bogen, også godt omkring sit misbrug og forholdet til Khloe Kardashian, med hvem han var gift en overgang.

Netop stofmisbruget var ifølge bogen en væsentlig årsag til, at ægteskabet gik galt.

- Jeg var i chok og meget flov, fortæller Lamar Odom i et interview med People. Jeg ville gøre det om, men det kunne jeg ikke. Jeg ville skjule det, men det var umuligt. Jeg havde et problem, siger han.

Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at han efter eget udsagn led af sexafhængighed og derfor kom til at knalde udenom.

- Sex var en trigger for mig til at tage stoffer, fordi det doubler op på den der fede følelse, som han formulerer det.

Lamar Odom kom til Los Angeles Lakers efter opholdet i Miami og oplevede her sin storhedstid med blandt andre Shaquille O'Neal og Kobe Bryant og vandt to NBA-mesterskaber i 2009 og 2010.

Lamar og Khloe sammen i LA i 2012. De mødtes i 2009 og blev gift samme år. De var sammen i en håndfuld år men blev skilt i 2016. Foto: Casy Rodgers/AP/Ritzau Scanpix
Lamar og Khloe sammen i LA i 2012. De mødtes i 2009 og blev gift samme år. De var sammen i en håndfuld år men blev skilt i 2016. Foto: Casy Rodgers/AP/Ritzau Scanpix
 

Det var i Los Angeles, han mødte Kardashian og en overgang var en del af 'Keeping up with the Kardashians' og siden spinoff-serien 'Khloe & Lamar'. Det blev dog strøget efter et par sæsoner, da han ikke magtede det.

Efter det kom frem, at han havde været hende utro, søgte hun om skilsmisse. Men den blev midlertidigt sat i bero, da han blev indlagt, efter han besvimede under et besøg på et bordel. Han oplevede nyresvigt og hjerteanfald og blev midlertidigt lagt i koma.

Et halvt års tid senere, da han var kommet sig, blev skilsmissen ført igennem.

I dag ejer han Rich Soil Entertainment, et musik- og filmproduktionsfirma.

Hos Amazon skriver man følgende som teaser for bogen:

'Berømmelse. Sex. Smerte. Stoffer. Død. Sprut. Penge. Afhængighed. Frelse. Utrolige højder, vilde fald. Desperation og ekstase. Nogle gange samtidig. Og ikke mindst magt - og kampen for det'...

Larry Nassar under retssagen. Han er dømt for sine overgreb og bliver aldrig en fri mand igen. Foto: Rebecca Cook/Reuters/Ritzau Scanpix Anden sport - 18. maj. 2019 - kl. 08:15 Uhyrlig rapport afsløret: Begik overgreb på 177 mænd

Se også: Wrestler og Playboy-model død - 39 år gammel

Se også: Fyret fra landsholdet og klubben: Mister millioner

Her ser man angiveligt Dennis Rodman komme ind i butikken. Foto: Vibes Hot Yoga Anden sport - 15. maj. 2019 - kl. 17:16 Legende i ny skandale: Anklaget for tyveri

Sport og Spil Fra nulbon til landsholdet: Bomberens utrolige karriere

Pablo Osvaldo scorede fire mål i 14 landskampe - heriblandt et eminent et af slagsen i 2-2-kampen mod Danmark i 2013. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Ballademageren fra helvede: Han brændte alle sine broer

Michael Andersen fik lukket Camp Nou en formiddag til at lave optagelser til dokumentarfilmen...Privatfoto Sport og Spil Matchfixing, våbensmugling og bigami: Nu laver dansker film om Barca-legenden

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere