Suveræn indsats sikrer VM-guld til Danmark

Danmarks kvartet vinder guld i sprintstafetten ved VM i orienteringsløb i Skotland efter suveræn indsats

Maja Alm (nummer tre fra venstre) med Signe Søes, Ida Bobach og  Emma Klingenberg ved et løb i Finland sidste sommer. (Foto: AP)
Maja Alm (nummer tre fra venstre) med Signe Søes, Ida Bobach og Emma Klingenberg ved et løb i Finland sidste sommer. (Foto: AP)

Danmark tog sig lørdag af den første guldmedalje, der blev uddelt ved VM i orienteringsløb, da det blev til en suveræn sejr i sprintstafetten.

Den danske kvartet bestående af Emma Klingenberg, Tue Lassen, Søren Bobach, Maja Alm førte ved alle skift og kunne tage førstepladsen med 1,21 minut ned til Norge på andenpladsen, mens Rusland kom i mål fire sekunder efter Norge.

Kvartetten forbedrede dermed VM-sølvet fra sidste år.

Det var Emma Klingenberg, som lagde ud for Danmark, og hun trynede konkurrenterne og kunne overlade stafetten til Tue Lassen med et forspring på 46 sekunder.

Efter Lassens tur var forspringet skrumpet til 32 sekunder, og Søren Bobach måtte se sig næsten indhentet af Schweiz, inden Emma Klingenberg tog over til sidste tur.

Hun var helt suveræn og sikrede det danske guld eftertrykkeligt.

Sprintstafetten blev løbet over fire ture i rækkefølgen kvinde-mand-mand-kvinde. Distancen for kvinderne var 3,8 kilometer, mens mændene løb 4,3 kilometer.

7 kommentarer
Vis kommentarer