Annonce:
Annonce:

Suveræne Chen får endelig OL-guld

Nathan Chen overlod intet til tilfældighederne, da han torsdag skøjtede sig til sit første OL-guld

Nathan Chen var suveræn i kunstskøjteløb ved vinter-OL i Beijing. Foto: Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix
Nathan Chen var suveræn i kunstskøjteløb ved vinter-OL i Beijing. Foto: Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix
Annonce:

Kunstskøjteløberen Nathan Chen har været urørlig ved vinter-OL i Beijing.

I den individuelle konkurrence vandt han tirsdag klart i det korte program, og torsdag smadrede den 22-årige amerikaner sine konkurrenter i det frie program.

Efter de to konkurrencer havde han distanceret sin nærmeste konkurrent med over 20 point, og så fik han sin første OL-guldmedalje om halsen.

I alt nåede han op på 332,60 point, hvilket er blot tre point fra hans egen verdensrekord. Japanske Yuma Kagiyama fik 310,05 point og tog sølv. Shoma Uno fra Japan tog bronzemedaljen.

Nathan Chens største rival, japanske Yuzuru Hanyu, der har vundet OL-guld i den individuelle disciplin de seneste to gange, faldt flere gange i sit program og måtte nøjes med fjerdepladsen.

I torsdagens frie program havde amerikaneren trukket i en rødlig trøje med et stjernelignende motiv, og med Elton Johns 'Rocket Man' bragende ud af højttalerne, diskede han op med sit suveræne program.

Dommerne belønnede ham med 218,63 point.

På den måde fulgte han op på tirsdagens korte program, hvor han med 113,97 point satte verdensrekord i disciplinen.

Nathan Chen har tidligere hentet en OL-bronzemedalje i holddisciplinen, og så er han tredobbelt verdensmester.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: