Sydafrika vinder VM i rugby for tredje gang

Sydafrika havde overtaget gennem hele kampen, da England blev slået 32-12 i VM-finalen i rugby

Kazuhiro Nogi/AFP/Ritzau Scanpix
Kazuhiro Nogi/AFP/Ritzau Scanpix

Sydafrika er verdensmester i rugby for tredje gang.

Lørdag blev VM-guldet sikret foran mere end 72.000 tilskuere i Yokohama, da England blev slået med 32-12.

England var også modstanderen, da Sydafrika senest vandt VM-guld i 2007. Det er tredje gang, at England taber en VM-finale, mens rugbyens hjemland kun har vundet VM en gang. Det var i 2003.

Sydafrikanerne fik sporten ind med Storbritanniens kolonisering, og rugby var også med til at samle landet efter apartheidstyret, da det i 1995 blev til guld på hjemmebane med et hold bestående af spillere fra både den mørke og hvide del af befolkningen.

Lørdag fik den afrikanske nation endnu et godt rugbyminde til samlingen.

Ved pausen var sydafrikanerne foran 12-6. Det var 25-årige Handré Pollard, der havde sat alle førerholdets point på tavlen i den første del af kampen.

I VM-historien er intet hold kommet tilbage efter at have været bagud midtvejs i kampen, og det blev da heller ikke tilfældet i historiens niende VM-finale.

Pollard bragte Sydafrika på 15-6, herefter havde englænderne muligheder for at komme tilbage i kampen, men holdet var uden den nødvendige skarphed. I stedet blev kampen definitivt punkteret i det sidste kvarter.

Det var på samme stadion i Yokohama, at Brasilien i 2002 vandt VM-finalen i fodbold med en sejr over Tyskland.

I en video på Twitter fortæller Gareth Thomas, at han lever med hiv. Se den nederst i artiklen. Foto: Gareth Thomas/Ritzau Scanpix Anden sport Står frem efter pres: - Jeg har hiv

Den unge rugby-spiller Archie Bruce blev søndag morgen fundet død på et hotel. Foto: Twitter/BatleyBulldogs Anden sport Dagen efter debut: Mystisk død på hotel

Anden sport Spillede 50 minutter med sprængt testikel

Trae Williams går efter OL-deltagelse - men ikke som sprinter. Foto: Mark Schiefelbein/AP/Ritzau Scanpix Atletik Er du gal nogle lår! Nu skifter stjernen sport

1 kommentar
Vis kommentarer