Amerikansk sport er ramt af en tragedie.
Den tidligere NBA-spiller Andre Emmett blev tidligt mandag morgen lokal tid fundet livløs på gaden i Dallas. Han blev kun 37 år. Det beretter flere amerikanske medier, heriblandt. CBS.
Redningsfolk observerede skudsår, da de kom frem til stedet, og skaderne var desværre for omfattende. Basket-spilleren blev erklæret død kort efter på hospitalet.
Ifølge politiets oplysninger forsøgte han at flygte fra gerningsmændene, da han blev skudt.
Andre Emmetts død har selvsagt efterladt en familie i sorg. De beretter om en mand uden fjender, hvorfor dødsfaldet også har chokeret de allernærmeste.
- Det er årsagen til, at vi er så chokererde. Vi kendte ingen, der kunne finde på at såre ham. Han var ikke på den måde. Han var ikke involveret i den slags. Han fokuserede udelukkende på basketball, familie og forettning. Sådan var det, siger søsteren Sasha.
Lige nu er forbryderne på fri fod, men familiens store bøn er, at de bliver pågrebet og straffet for deres handling.
- Det er en meningsløs tragedie, og vi vil ikke have, at sagen forbliver uopklaret. Hvis nogen ved noget, beder vi dem tage kontakt til politiet, siger Karen Oliver, der er tante til den afdøde.
Emmet blev draftet til NBA i 2004 og nåede at spille to sæsoner i verdens bedste liga.
I alt blev det til 14 kampe på den største scene - otte for Memphis Grizzlies og seks for New York Nets. Han var stadig aktiv på lavere niveau helt indtil sin død.