Tidligere NBA-stjerne fundet død

Charles Shackleford, der var en stor NBA-stjerne i 80'erne og 90'erne, er fundet død i sit hjem

Charles Shackleford er afgået ved døden. Arkivfoto: AP
Charles Shackleford er afgået ved døden. Arkivfoto: AP

Den forhenværende NBA-stjerne Charles Shackleford, med en fortid i New Jersey Nets, Philadelphia 76'ers og Minnesota Timberwolves, er fundet død fredag morgen i sin hjemby Kinston, North Carolina.

Det bekræfter de lokale myndigheder over for TMZ Sports.

- Dødsårsagen er endnu ikke blevet fastslået. Sagen er fortsat under efterforskning, oplyser politiet i Kinston til TMZ Sports.

Charles Shackleford havde sin storhedstid i slut-80'erne og start-90'erne i NBA, men han var også forbi tyrkisk og græsk basketball, inden han indstillede sin karriere i 1998.

Den karismatiske stjerne er nok mest kendt for sit citat:

- Jeg kan skyde med venstre hånd. Jeg kan skyde med højre hånd. Jeg er et amfibium.

Den tidligere basketstjerne var flere gange i konflikt med loven, efter han indstillede sin karriere. Shackleford blev i 2006 arresteret for at bære et ulovligt våben samt marihuana.

I 2010 blev Shackleford anholdt hele to gange - i januar kørte han i en lånt bil ind i en anden bilist og udgav sig for at være en anden, og et halvt år senere måtte Shackleford bag tremmer for at sælge receptpligtig medicin på gaden til en undercover-betjent.

Charles Shackleford blev 50 år.

Anden sport - 27. jan. 2017 - kl. 21:40 Uhyggelig gyser-skade: Her popper øjet ud

Se også: Wrestling-ikon død

Se også: USA dør af grin: Sportsstjerne i krig med porno-dronning

38 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere