Tog for meget lattergas: Fundet død med kæresten

En 27-årig ukrainsk skakstormester er fundet død i Moskva sammen med sin kæreste. Parret blev angiveligt forgiftet på grund af inhalering af lattergas

Den 27-årige skakspiller Stanislav Bogdanovich og hans 18-årige kæreste Alexandra Vernigora blev fundet livløse i deres lejlighed i Moskva. Foto: Privat.
Den 27-årige skakspiller Stanislav Bogdanovich og hans 18-årige kæreste Alexandra Vernigora blev fundet livløse i deres lejlighed i Moskva. Foto: Privat.

Husk, at du kan se 2. Division eksklusivt på Ekstra Bladet. Få adgang her.

Den professionelle skakspiller Stanislav Bogdanovich blev torsdag fundet død, efter russisk politi fandt ligene af ham og kæresten, Alexandra Vernigora.

Parret blev fundet med balloner, der indeholdte gas, nærmere bestemt nitrogenoxid, der også er kendt som lattergas.

Politiet vurderer, at der ikke er tale om en kriminel handling. Bogdanovich og Vernigora havde inhaleret gassen via ballonen, hvilket formentlig forårsagede en forgiftning.

Det skriver BBC.

Stanislav Bogdaovic har været genstand for voldsom kritik, da han ganske for nylig har repræsenteret Rusland i et skakspil online. Tidligere på ugen havde han på sociale medier skrevet et følelsesladet opslag om, at den langvarige fejde mellem Ukraine og Rusland snart måtte komme til en ende.

Flere medier skriver, at det var Alexandra Vernigoras far, der fandt dem livløse i lejligheden, og at parret havde plastikposer over hovederne. Det er dog endnu ikke blevet bekræftet.

Alexandra Vernigora var også en professionel skakspiller og studerede ved Moskva State University.

Ifølge det russiske skaksite chess-news.ru blev Bogdanovich i 2015 rangeret som den ottende bedste skakspiller i verden indenfor lynskak.

Han har vundet forskellige skakpriser ved flere internationale turneringer og har vundet det ukrainske nationale U18-mesterskab i skak.

Her ses Ronaldinho, da han fredag forlod en domstol i Paraguay, hvor han havde afgivet forklaring Foto: Jorge Adorno/Reuters Fodbold - 7. mar. 2020 - kl. 07:11 Mystikken vokser: Nu er han anholdt

Se også: United-talent straffes hårdt for at bide modstander

Thomas Kahlenberg både startede og sluttede sin professionelle karriere som spiller i Brøndby. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Brøndby - 6. mar. 2020 - kl. 21:52 Kahlenberg sender 77 fodboldfans i coronakarantæne