De australske bølger er et smukt syn, men de kan også være skyld i grimme ulykker.
Rekrutteringschefen for rugbyholdet Sydney Roosters, Daniel Anderson, er lørdag blevet hastet på hospitalet, fordi han kom galt afsted, mens han surfede på Soldiers Beach på Australiens østkyst.
Her holdt den 55-årige træner ferie med sin familie, da han blev ramt i nakken af en stor bølge, hvilket forårsagede et hjertestop.
Det skriver The Sydney Morning Herald.
Andersons familien var vidne til den forfærdelige episode og skyndte sig afsted for at tilse ham.
Derefter blev han blev fragtet afsted til det nærliggende hospital Royal North Shore Hospital, hvor han holdes under opsyn og er i respirator.
Hans tilstand er stabil, beretter mediet.
Daniel Anderson har haft en lang karriere i den australske Rugby League - NRL.
Han fik sit første cheftrænerjob i New Zealand Warriors i 2001, før han forlod ligaen i 2005.
Han vendte tilbage i 2009, og for nuværende er han rekrutteringschef for Sydney Roosters.