Tragisk! Dansk U18-landsholdsspiller omkommet

Værløse-basketballspilleren Jonathan Adou er omkommet efter aldrig at være kommet sig over en drukneulykke

Jonathan Adou gik bort natten til tirsdag. Foto: Værløse Basketball Klub
Jonathan Adou gik bort natten til tirsdag. Foto: Værløse Basketball Klub

Basketballspilleren Jonathan Adou afgik natten til tirsdag ved døden. Det skriver både Værløse Basketball Klub, hvor han spillede på U19-holdet, og Danmarks Basketball Forbund, hvor han optrådte på U18-landsholdet.

Jonathan Adou var tidligere på sommeren involveret i en drukneulykke, han aldrig kom sig over.

'Det er med stor sorg, vi må meddele, at Jonathan Adou fra vores U19-herrer gik bort natten til tirsdag. Der vil ved VBBK-dagen på næste lørdag være et minuts stilhed til ære for Jonathan. Vores tanker går til hans familie, venner og alle andre berørt af hans alt for tidlige død.'

'DBBF er blevet orienteret om et alt for tidligt dødsfald, idet U18 herrelandsholdsspilleren, Jonathan Adou, gik bort natten til tirsdag.'

'Jonathan Adou var udtaget til det danske U18 herrelandshold men var i starten af sommeren ude for en drukne-ulykke, som han på tragisk vis desværre aldrig kom sig over.'

'Jonathans mange venner på landsholdene og på Falkonergårdens Gymnasium og Hf og i barndomsklubberne i Gladsaxe og Værløse vil altid huske og for evigt savne hans smittende humør og store smil.'

Ekstra Bladet har været i kontakt med Værløse Basketball Klub, der ikke ønsker at udtale sig yderligere i sagen.

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere