Tre års karantæne for at overfalde holdkammerat

Cricket-spilleren Shahadat Hossain er blevet idømt karantæne i tre år, efter at han overfaldt en medspiller under en kamp

Shahadat Hossain er ude af al cricket i de kommende tre år. Foto: Munir Uz Zaman/AFP/Ritzau Scanpix
Shahadat Hossain er ude af al cricket i de kommende tre år. Foto: Munir Uz Zaman/AFP/Ritzau Scanpix

Rene eller beskidte bolde. Det kan være forskellen på succes og fiasko i cricket - og et emne, der optager bowlerne, der kaster boldene.

Det har også lige indirekte kostet den bangladeshiske bowler Shahadat Hossain en meget lang karantæne fra sporten.

For i søndagens ligakamp mellem Hossains hold Dhaka Division og Khulna Division kom han op at skændes med holdkammeraten Arafat Sunny Jr. Hossain mente nemlig ikke, at holdkammeraten havde pudset boldene - hvilket kan få dem til at bevæge sig mere i luften.

Hossain var rasende og både slog og sparkede sin holdkammerat, inden tilstormende spillere fik skilt dem ad.

Den slags tolereres ikke i en gentleman-sportsgren, og det bangladeshiske cricketforbund udstedte en hård straf: Tre års udelukkelse til den 33-årige bowler, der endda fik rabat.

- Når man tager hans fortid i betragtning, så valgte vi at straffe ham med karantæne i fem år. De sidste to år bliver dog betingede, siger cricketforbundets tekniske chef, Minhajul Abedin om dommen.

Og hvad mente han så med 'fortid'?

Jo, Shahadat Hossain har før været i mediernes søgelys for voldsomme handlinger.

I 2015 blev han og hans hustru arresteret og anklaget for at have tortureret og udnyttet en 11-årig pige, der havde fungeret som familiens hushjælp.

Efter mere end et års tovtrækkeri blev Hossian frikendt.

Desuden tævede han angiveligt en rickshaw-chauffør, efter at parterne sidste år havde været involveret i en trafikulykke.

Shahadat Hossain, der er noteret for 38 testkampe og 51 endagskampe for Bangladesh, fik ud over sin karantæne en bøde på 300.000 taka, der svarer til 24.000 danske kroner.

Se også: Uvirkelig ulykke: Stortalent dør efter simpel øvelse

Se også: Snotdumt: Vingummi koster ham 13 millioner

Se også: Bizar doping-prøve: Han er gravid!

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere