Tredobbelt OL-guldvinder død af kræft

Den ungarske vandpolospiller Tibor Benedek bukkede torsdag under for kræft i bugspytkirtlen - han blev blot 47 år gammel

Tre gange vandt Tibor Benedek OL-guld med Ungarn. Foto: Laszlo Balogh/Reuters/Ritzau Scanpix
Tre gange vandt Tibor Benedek OL-guld med Ungarn. Foto: Laszlo Balogh/Reuters/Ritzau Scanpix

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her.

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

En af vandpoloens største personligheder er gået bort - ungarske Tibor Benedek døde således torsdag, han blev blot 47 år gammel.

Benedek, der regnes som en af verdens bedste vandpolospillere gennem tiderne, trak sig pludseligt som træner i den ungarske klub UVSE i maj og angav 'personlige årsager' til beslutningen.

Det viste sig dog, at han led af kræft i bugspytkirtlen. En meget aggressiv kræftform, der altså en måneds tid efter kostede ham livet.

Artiklen fortsætter under billedet

Tibor Benedek opnåede fra 1990-2008 384 landskampe for Ungarn, der i den periode var blandt verdens absolut bedste vandpolohold. Foto: Laszlo Balogh/Reuters/Ritzau Scanpix
Tibor Benedek opnåede fra 1990-2008 384 landskampe for Ungarn, der i den periode var blandt verdens absolut bedste vandpolohold. Foto: Laszlo Balogh/Reuters/Ritzau Scanpix

I sin aktive karriere satte Tibor Benedek et flot aftryk på sporten. Fem gange deltog han ved OL med en sjetteplads som dårligste resultat. Tre gange nåede han helt til tops ved OL med Ungarn, da landet vandt turneringen i 2000, 2004 og 2008.

Desuden vandt han og Ungarn VM i 2003, ligesom det også blev til et europamesterskab i 1997. Ydermere opnåede han at vinde to VM-sølv, en VM-bronze, tre EM-sølv samt tre EM-bronze.

Efter sin aktive karriere, der også omfattede otte år som professionel i Italien - med syv italienske mesterskaber som følge - gik Tibor Benedek trænervejen, hvor han i fire sæsoner som landstræner førte landet til VM-guld.

Artiklen fortsætter under billedet

Flere tusinde ungarer mindedes Tibor Benedek i Budapest torsdag aften. Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix
Flere tusinde ungarer mindedes Tibor Benedek i Budapest torsdag aften. Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix

Tusindvis af ungarere viste torsdag aften Tibor Benedek den sidste respekt ved en mindehøjtidelighed uden for Alfréd Hajós svømmeanlægget i Budapest, hvor også landets sportsminister, Tünde Szabó, og landets tidligere præsident og nuværende IOC-medlem Pál Schmitt var blandt deltagerne.

Se også: Dansker i doping-fælden: Udelukkes i fire år

Se også: FCK om 'radikal' ændring: - Nødvendigt

Ståle Solbakken og FCK kender nu deres skæbne i Europa League. Foto: Jens Dresling Intl. fodbold - 17. jun. 2020 - kl. 15:42 Sådan bliver Champions League afgjort