TV 2 kaprer Morten Bruun

Den velkendte fodboldekspert forlader Discovery for at tiltræde en lignende stilling på TV 2 Sporten

Morten Bruun har i en årrække arbejdet som ekspertkommentator i dansk tv. Både til klubfodbold og landsholdsfodbold. Foto: Morten Kjær/Ritzau Scanpix
Morten Bruun har i en årrække arbejdet som ekspertkommentator i dansk tv. Både til klubfodbold og landsholdsfodbold. Foto: Morten Kjær/Ritzau Scanpix

Endnu et kendt navn i dansk sportsjournalistik skifter til TV 2.

Det drejer sig om den tidligere europamester i fodbold og mangeårige ekspertkommentator på tv Morten Bruun.

Det oplyser TV 2 Sporten i en pressemeddelelse fredag formiddag.

- Der kan ikke sættes en finger på Mortens faglighed, og han besidder en fantastisk evne til at tale direkte til både fodbold-feinschmeckeren og den almindeligt fodboldinteresserede. Herudover er han et decideret behageligt og sympatisk menneske, som også kan mærkes på den anden side af skærmen. Og derfor glæder jeg mig meget over, at han nu bliver en fast del af vores redaktion, siger kanalchef for TV 2 Sport og TV 2 Sport X Kristian Hyldgaard.

Morten Bruun, der begynder 1. februar, har i mange år dækket landsholdet og slutrunder for både DR Sporten og Discovery - og var senest med som en del af makkerparret med Andreas Kraul under sidste sommers EM.

Som aktiv var Morten Bruun synonym med Silkeborg IF, som han spillede for hele karrieren. Han nåede at blive dansk mester med klubben og var en del af truppen, da Danmark blev europamester i 1992.

Bliver en central person i landsholdsdækningen
Efter karrieren, hvor han opnåede mere end 400 kampe i den røde trøje, var han cheftræner for Silkeborg IF og SønderjyskE, inden han lagde den karriere på hylden for at hellige som jobbet som journalist, kommentator og forfatter.

I første omgang bliver han fast mand på TV 2's ugentlige fodboldtransmissioner - fra Europa League og Conference League til Serie A og La Liga.

TV 2 Sporten har oprustet markant det seneste år, efter man blandt andet har sikret sig rettigheder til en stribe fodboldturneringer - heriblandt VM og EM i fodbold samt herrelandsholdets kvalifikation til EM i 2024.

- 2022 er også året, hvor Danmarks herrelandshold i fodbold kommer tilbage på TV 2's kanaler, og her bliver Morten Bruun ligeledes en central person i vores fodbolddækning. For TV 2 er målet, at landsholdet skal samle danskerne og være relevante - også når holdet ikke spiller. Og jeg er sikker på, at Mortens bidrag både vil løfte vores tv- og digitale dækning, siger Kristian Hyldgaard.

Bruun åbner med storkampen FC Barcelona-Atlético Madrid i weekenden 5.-6. februar og vil ligeledes være på, når de danske hold spiller knockout-kampe i Europa Cup'en.

- Igennem de senere år har jeg oplevet, hvordan TV 2 har oprustet på fodboldfronten med mange rettigheder og med et friskt og ambitiøst team af medarbejdere, der er blevet bedre og bedre. De danske hold i de europæiske turneringer er klubfodboldens mest spændende opgaver, og den spanske liga er jo min gamle kærlighed. Den fulgte jeg tæt i mange år, og hvem vil ikke gerne kommentere Real Madrid og FC Barcelona?, spørger han.

TV 2 Sporten har for nylig sikret sig tv-vært og sportsjournalist Jon Pagh, der dermed bliver genforenet med Carsten Werge, Camilla Martin og Peter Graulund, der alle er skiftet fra Nent til TV 2 det seneste år.

Hør Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'

Der måtte et 'safeword' til, da Alan Hvedehave i 2013 skulle forhandle Mikkel Beckmanns exit hos APOEL med en truende klubpræsident.

I sjette afsnit af 'Agenterne' fortæller Hvedehave om de dramatiske forhandlinger på Cypern, en løgnagtig græsk agent, der kostede Beckmann hanekammen, og en usædvanligt tung bip-test i Hobro.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.