Uhyggelig anklage: OL-stjernen slog datter ihjel

Tidligere olympisk medaljevinders forklaring til politiet stemmer ikke overens med retsmedicinerens rapport

Der var noget, der ikke stemte dengang i 2016.

Den professionelle volleyballspiller og tidligere OL-sølvmedaljevinder med USA, Kim Willoughby, havde forklaret, at hun havde ledt efter et håndklæde og derfor vendte ryggen til sin treårige adoptivdatter, Kailia.

Denne var derpå gledet og knaldede hovedet i gulvet, hvilket gav hende så alvorlige læsioner, at hun efterfølgende mistede livet i deres hjem i Puerto Rico.

Det var dybt tragisk, og mange i og omkring volleyballsporten, hvor Willloughby selvsagt er et kendt navn, sørgede med hende.

Men da myndighederne begyndte at undersøge omstændighederne, var der bare noget, der ikke gav mening.

Retsmedicineren udarbejdede en rapport, der konkluderede, at læsionerne i hovedet ikke kunne stamme fra et fald. Altså i direkte modstrid med moderens forklaring.

- Rapporten viste, at dødsårsagen ikke kunne være forårsaget af et fald. Dødsårsagen var derimod flere, alvorlige slag, konkluderede Janice Rodríguez, der var leder af efterforskningen i byen Mayaguez, hvor Kailia døde.

Men moderen stod fast. Kailia var faldet. Mere var der ikke at komme efter, og derfor nåede man ikke længere med sagen, da der ikke var beviser nok til at fortsætte.

Nye beviser
Det konstaterede en dommer otte måneder senere. Der var ikke materiale nok til at rejse en anklage mod Willoughby.

Det er to år siden.

Kailia er for længst begravet, sorgen er der endnu, men livet er gået videre.

Men nu er sagen genoptaget.

Den nu 37-årige Kim Willoughby er af politiet blevet sigtet for at have slået den lille pige ihjel.

For nye beviser er dukket op. Tidligere i september konkluderede Dr. Irma Rivera Diez, der er retsmediciner ved Bureau of Forensic Sciences, at man havde fundet 11 læsioner på kroppen - og yderligere 21 interne.

Skader, som barnet ikke kunne have fået ved et fald, sagde Rivera Diez ifølge avisen El Nuevo Dia.

Derfor har man igen valgt at sigte volleyballstjernen.

Hendes advokat har dog forklaret, at Kailia angiveligt skulle have været udsat for misbrug allerede inden Kim Willougby adopterede hende.

Kæresten skudt - og moderen blev lam
Livet har ikke altid været let for Kim Willougby.

Hun var ganske vist et naturtalent til sport og excellerede i såvel volleyball som atletik og basketball i teenageårene. Og det blev volleyball, der vandt hende.

Men uden for banen har hun mødt hård modstand.

Hendes mor blev lam efter en trafikulykke, og hun mistede i de samme år en kæreste, der blev dræbt af skud.

Siden fulgte et overfald på en kvinde udenfor en bar i Kaka'ako på Hawaii i december 2006. Hun blev anholdt og sigtet for at have banket kvinden, Sara Daniel, i gulvet. Offeret havde pådraget sig svære kvæstelser i ansigtet.

Willoughby hævdede, at det var sket i selvforsvar, men den forklaring blev flået fra hinanden af anklageren i sagen. Willoughby indgik i foråret 2009 en aftale med anklageren og blev idømt fem års betinget straf.

Hun har derudover været idømt et treårigt polititilhold for overfald på et unavngivent medlem af familien.

Og som om det ikke er nok, ja så har fjolset også dopet sig som aktiv volleyballspiller, hvilket blev opdaget i 2009, hvor hun på kontrakt i italienske Perugia blev idømt to års karantæne for brug af nandrolon.

Retssagen mod Kim Willoughby begynder 3. oktober.

I juli vandt Celia Barquín Arozamena europamesterskabet for amatører. Mandag blev hun fundet dræbt af knivstik. Foto: Ritzau Scanpix Golf - 19. sep. 2018 - kl. 08:20 Spanien i chok: Europamester fundet dræbt på banen

Se også: Fodboldspiller afslører: Snyd, sex med familien og mor blev ofret

Bryce Mitchell besejrede Tyler Diamond i sin UFC-debut. Her med et højt spark - som han ikke kommer til at udføre foreløbig. Foto: Jeff Bottari/Zuffa LLC/Getty Images MMA - 23. aug. 2018 - kl. 06:30 Alle mænds værste mareridt: Sports-profil borer testikler til blods

Se også: Grusom tortur venter: Sex-dømt fodboldstjerne truet

Sport og Spil Ligaen der rystede hele verden: Skandalernes holdeplads

10 kommentarer
Vis kommentarer