Uhyggelig gyser-skade: Her popper øjet ud

Akil Mitchell var torsdag ude for et grimt, grimt uheld under en basketballkamp. ADVARSEL: Stærke billeder

Se den ubehagelige scene her - hvis du har fordøjet aftenmaden... (Video: SKY Sport NZ)

Torsdag aften mistede sport sin betydning for en stund, da basketspilleren Akil Mitchell var ude for et frygteligt uheld under kampen mellem New Zealand Breakers og Cairns Taipans i National Basketball League, NBL.

Under en duel om en rebound med modstanderen, Nnanna Egwu, gik det så galt for Akil Mitchell, at hans øje blev prikket ud af øjenhulen.

Se det modbydelige uheld øverst i artiklen. ADVARSEL: Stærke billeder

TV-billederne viser nærkampen, hvorefter Mitchell kaster sig til gulvet i smerte, mens både modstandere og holdkammerater flokkes om den uheldige Breakers-spiller, der ligger med øjet hængende fra øjenhulen.

Ifølge The Daily Mail modtog Akil Mitchell behandling i et kvarter, inden fysioterapeuterne lagde et håndklæde over hans ansigt og hjalp ham fra banen. Derefter samledes Breakers-spillerne i en rundkreds og bad til de højere magter til ære for deres holdkammerat, som var på vej til hospitalet.

Se et billede af uheldet her:

Heldigvis gik det ikke så slemt, som det kunne have gået for Akil Mitchell, og få timer efter uheldet var han ved tasterne på Twitter, hvor han tydeligvis var ved godt mod og begyndte sit tweet med en emoji med to øjne:

For tidligt? Lol. Tak for al jeres kærlighed, ønsker om bedring og bønner. Jeg er hjemme nu og ser fint, flere prøver i morgen, skrev basketspilleren jokende på Twitter.

Dommerne gav efter uheldet Breakers muligheden for at udskyde kampen, men på Mitchells opfordring forsatte NBL-opgøret.

New Zealand Breakers tabte kampen 94-81, hvis nogen skulle bekymre sig om det.

Se også: Slagent NBA-storhold lider historisk stort nederlag

Se også: Se Zanka tage røven på modstander i FCK-sejr

Se også: LeBron James og co. får igen bank i NBA

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere