Uhyggelige anklager mod baseball-stjerne

Felipe Vázquez fik tirsdag føjet 21 nye punkter til anklageskriftet mod sig i sag om pædofili

Felipe Vázquez står i lort til knæene. For nu at sige det mildt. Foto: David Zalubowski/AP/Ritzau Scanpix
Felipe Vázquez står i lort til knæene. For nu at sige det mildt. Foto: David Zalubowski/AP/Ritzau Scanpix

Tirsdag var ikke nogen god dag for Felipe Vázquez.

Den 28-årige baseballspiller fra Pittsburgh Pirates i Major League Baseball, var i retten i Westmoreland County, Pittsburgh, hvor han blev nægtet kaution.

Han er varetægtsfængslet i en ubehagelig sag om pædofili, og tirsdag gik det fra slemt til rigtig skidt for pitcheren fra Venezuela.

For udover at blive nægtet kaution, blev han og hans forsvarsadvokat præsenteret for ikke færre end 21 nye anklagepunkter, der dækkede over sex med en mindreårig til børnepornografi fundet i hans varetægt. Hver af de 21 punkter kan give op til syv års fængsel.

Det skriver flere medier - heriblandt ESPN.

Sagen drejer sig om en nu 16-årig pige, hvis mor en dag ved en tilfældigvis faldt over nogle billeder på datterens telefon.

De viste en helt afklædt Vázquez. Der var almindelige billeder, og så var der levende, hvor kendissen udførte ’handlinger af seksuel karakter med sig selv’, som det efterfølgende er blevet beskrevet.

Tog kontakt til politiet
Vi kan kun gisne om, hvordan moderen umiddelbart reagerede - og om hun der blev klar over, at den form for kommunikation fandt sted, da datteren var 13 år...

Men efter at være kommet sig over det værste chok, skrev hun til Vázquez selv og informerede ham om, at der var tale om en mindreårig, han havde skrevet til. Dernæst ringede hun til politiet.

Vázquez i aktion mod San Francisco Giants 11. september. Få dage senere væltede korthuset for venezuelaneren. Foto: John Hefti/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
Vázquez i aktion mod San Francisco Giants 11. september. Få dage senere væltede korthuset for venezuelaneren. Foto: John Hefti/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix

Fra da af ændrede tilværelsen sig for Felipe Vázquez.

17. september blev han anholdt – sigtet for at have dyrket sex med en mindreårig – og delt obskønt materiale med en mindreårig.

Politiet beslaglagde hans iPhone CS og en Apple Macbook Pro under ransagningen af hans hjem i Pennsylvania. Der fandt man syv billeder og tre videoklip af en pige i 'forskellige grader af nøgenhed', ifølge myndighederne.

Pigen var angiveligt 13 år, da det seksuelle samkvem fandt sted.

Eller…’sex, men ikke rigtigt’, som det blev formuleret af ham i et vidneudsagn til Pennsylvania State Police.

Og den skal forklares.

De to havde oprindeligt mødtes på PNC Park i 2017, hvor Vázquez spillede for Pittsburgh Pirates.

Westmoreland County fængsels officielle billede af Felipe Vázquez. Foto: Westmoreland County Prisen via AP/Ritzau Scanpix
Westmoreland County fængsels officielle billede af Felipe Vázquez. Foto: Westmoreland County Prisen via AP/Ritzau Scanpix

Vázquez har fortalt politiet, at de siden begyndte at kommunikere som så godt som alle andre også gør: På de sociale medier og i sms’er. Her blev det også til nøgenbilleder og de føromtalte videoer.

Og så valgte han en dag at tage turen på en times tid fra Pittsburgh til Scottsdale Borough, hvor pigen boede på det tidspunkt, for at besøge hende.

Her hoppede hun ind i hans bil. Vázquez placerede hende på sit skød, tog bukserne af hende og forsøgte at have sex med hende. Efterfølgende bad han hende stige ud igen, fordi han skulle spille kamp samme aften.

Men egentlig sex var det ikke blevet til.

Ikke helt inde
For Felipe Vázquez havde godt nok trukket bukserne ned – på både hende og sig selv – og hans penis var godt nok på vej ind i hende, men efter at have slidt med at få den helt ind i et minuts tid, gav han op. Hvad der var den egentlige grund til dette, er ikke offentliggjort.

Vázquez kørte hjem igen og spillede efterfølgende for Pirates.

Det var angiveligt det eneste møde mellem de to. De forblev dog i kontakt - også efter at pigen flyttede med sin familie til Florida. En flytning der ikke skal have haft noget med deres forhold at gøre. Det seneste billede delt mellem de to dateres til juli i år. Og så var det, at moderen fik fingrene i datterens telefon.

Felipe Vázquez har efterfølgende indrømmet, at han har sendt pigen både nøgenbilleder og videoklip.

Han har dog også forklaret, at han i begyndelsen afviste at kommunikere med hende på grund af hendes alder.

Myndighederne i Florida, der oprindeligt åbnede sagen, har forsøgt at få ham udleveret fra Pennsylvania, da man også her meget gerne vil stille ham for en dommer. Af præcis de samme årsager som i Westmoreland County.

En af forsvarets store håb er, at et vidne, en politimand, der afhørte den mindreårige pige efter politianmeldelsen. Han påstår, at hun sagde, at hun havde løjet om sin alder – og vist Vázquez et falsk ID. Det kan vise sig af overordentlig stor betydning for Vázquez, der tirsdag sad i retssalen. Tavs som graven.

Eneste udmelding fra hovedpersonen under retsmødet var et suk. Han sad ifølge de tilstedeværende medier og lignede det sorte hul, der findes mellem opgivelsen og forfaldet.

Ved anholdelsen var Vázquez i gang med at opfylde en fireårig kontrakt med Pirates til en værdi af 150 millioner kroner. Major League Baseball har suspenderet ham - dog med løn i første omgang.

Se også: Formel 1-konge gør det igen: Scorer alt for ung model

Se også: Storklub i totalt kaos: Spillerne er bange

Landsholdsfodbold - 14. nov. 2019 - kl. 08:55 Vil have Hareide OG Solbakken

Se også: Chelsea-bøder lækket: Uhyrlige summer!

Mens alt var godt. Michael og Corinna smiler til hinanden i Sao Paulo, da Michael har vundet verdensmesterskabet i 2001. Foto: Daniel Maurer/AP/Ritzau Scanpix Formel 1 - 13. nov. 2019 - kl. 14:49 Angriber Schumachers familie: - Hun er nok bange

Se også: Smadrede stjernens liv: Nu sidder han i fængsel

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere