Ustyrlige Josephine: 107 sejre i træk

Josephine Gordon har med 107 sejre i år sat flere af sine mandlige og kvindelige jockey-konkurrenter på plads

Foto: Alan Crowhurst/Getty Images
Foto: Alan Crowhurst/Getty Images

Den kvindelige jockey Josephine Gordon skrev sig torsdag ind i historiebøgerne i britisk hestevæddeløb.

Det skete, da den 23-årige Gordon vandt et løb på galopbanen i Southwell nær Nottingham.

Det var 107. gang, at jockeyen førte en hest først over målstregen i 2019.

Sejren var samtidig rekord, da ingen anden kvindelig jockey har vundet så mange gange på et kalenderår i Storbritannien.

Allerede onsdag havde Josephine Gordon chancen for at nå rekorden, men det hindrede hendes kæreste, Tom Marquand, der også er jockey. Onsdag henviste hun Gordon til en andenplads.

- Jeg indledte året med en ambition om at vinde så mange løb som muligt, så det er meget tilfredsstillende at sætte britisk rekord for flest sejre for kvindelige jockeys.

- Det er en skøn måde at afslutte 2019, siger Josephine Gordon til Great British Racing.

Hun håber, at hendes rekord på galopbanerne kan overbevise hesteejere om at satse endnu mere på kvindelige jockeys.

I modsætning til mange andre sportsgrene, der er kønsopdelt, så konkurrerer mandlige og kvindelige jockeyer mod hinanden.

Selv om Gordon har haft et forrygende år, så er den mandlige jockey Oisin Murphy den mest vindende i 2019 med 220 sejre i løbet af året.

1 af 2 Josephine Gordon på Anythingtoday. Foto: Alan Crowhurst/Getty Images
2 af 2 Foto: Alan Crowhurst/Getty Images
5 kommentarer
Vis kommentarer