Utrolige LeBron sikrer sin ottende NBA-finale i træk

LeBron James og Cleveland Cavaliers slog Boston Celtics på udebane i syvende og afgørende semifinale 87-79

LeBron James er blandt de største NBA-spillere i nyere tid. Foto: Elise Amendola
LeBron James er blandt de største NBA-spillere i nyere tid. Foto: Elise Amendola

Det amerikanske basketball-ikon LeBron James er klar til sin ottende finale i NBA på stribe.

Det står klart, efter at hans hold, Cleveland Cavaliers, mandag morgen vandt 87-79 i syvende og afgørende kamp i semifinaleserien mod Boston Celtics.

LeBron James indtog igen hovedrollen i opgøret mod Boston, der hidtil har været ganske suveræne på hjemmebane i slutspillet.

Han stod således for 35 point, 15 rebounds og ni assister og spillede samtlige 48 minutter for udeholdet.

Jayson Tatum blev topscorer for Boston med 24 point.

Cleveland Cavaliers indleder finaleserien på torsdag mod vinderen af mandagskampen mellem Golden State Warriors og Houston Rockets.

Cleveland Cavaliers har været i NBA-finalen de seneste fire år.

I 2016 vandt holdet fra Ohio titlen, mens det i 2015 og 2017 måtte se trofæet gå til Golden State Warriors.

LeBron har nu kun fire tidligere Boston Celtics-spillere foran sig på listen over flest NBA-finaler i træk. Legendariske Bill Russell topper listen med ti finaler.

Andreas Bo Pedersen gik i 2016 ind i Rishøj Boldklub, der kort tid efter blev til Køge Nord FC. Det har han ikke fortrudt. Foto: Jonas Olufson Plus Andreas Bo: Jeg gider ikke gå og lege pengemand

Kim Mikkelsen i aktion på halgulvet, da han stadig passede jobbet som administrerende direktør. Den tjans har han givet videre til Janni Møller Thomsen
Foto: Stine Bidstrup Sport og Spil Mød den hemmelige millionær: Mister millioner i guldjagt

Fortnite omsætter for hundreder af millioner kr. Pr-foto: Epic Games Sport og Spil Sådan tjener Marie-Louise kassen på at spille Fortnite

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere