Utrolige scener: Slår verdensrekord

En noget anderledes verdensrekord er blevet slået. Det længste golfslag fanget af en bil i bevægelse lyder nu på 277 meter - se det vilde klip her

Se den vilde rekord blive sat.

Der findes verdensrekorder for mange forskellige præstationer, men denne her er alligevel en af de mere spektakulære.

En golfspiller og en racerkører slog sig sammen for at slå en verdensrekord, og de endte med at få stor succes.

'Det længste golfslag fanget i en bil i bevægelse er 277,06 meter, opnået af Marcus Armitage og Paul O'Neill,' skriver Guiness World Records på sin hjemmeside.

SE REKORDEN I KLIPPET ØVERST

Rekorden blev sat 8. april på Elvington flyveplads i England. Foto: European Tour Productions
Rekorden blev sat 8. april på Elvington flyveplads i England. Foto: European Tour Productions
 

Præcisionen stod først golfspiller Marcus Armitage for. Den 33-årige brite svingede driveren og sendte golfbolden på en ordentlig flyvetyr.

Samtidig kom Paul O'Neill kørende i høj fart jagtende den lille bold. Den 41-årige racerkøer havde lige så stor præcision som sin makker og fik på imponerende vis guidet bilen hen på det sted, hvor bolden tog sit dyk ned.

'Lidt følelsesladet her ... Jeg ved, det er en golfbold og en bil, men som barn troede jeg aldrig, jeg ville få chancen for nedenstående for at være ærlig', skriver O'Neill på Twitter og henviser til rekorden samt flere løbssejre som racerkører.

Den tidligere rekord lød på 275 meter og var sat af tidligere Formel 1-kører David Coulthard og golfspiller Jake Shepherd.

Nu spidser det til i Superligaen. Hvem skal du have på dit managerhold? Bliv klogere her (+)

Tv-fodbold uden VAR? Se masser af 2. divisionskampe live i Ekstra Bladet+ i dag og i weekenden.