Utrolige Simone Biles skriver historie trods to fald

Simone Biles' vilde program havde så høj en kvalitet, at hun trods to fald alligevel endte med VM-guld

Laurent Landi står klar til at hjælpe Simon Biles i de forskudte barrer. Lige her klarer stjernen sig fortrinligt. Foto: Vadim Ghirda/AP
Laurent Landi står klar til at hjælpe Simon Biles i de forskudte barrer. Lige her klarer stjernen sig fortrinligt. Foto: Vadim Ghirda/AP

De kalder hende den bedste, kvindelige gymnast, verden nogensinde har set.

Det er blevet sagt om hende, at selvom hun skulle fejle - endda falde - i sine øvelser, ville hun alligevel kunne vinde sine konkurrencer.

Den tese skulle vise sig at blive til virkelighed ved verdensmesterskaberne i gymnastik torsdag i Doha for 21-årige Simone Biles fra USA.

Først faldt hun på bommen, og så faldt hun på hesten. Men det gjorde ikke så meget. For japanske Mai Murakami var hele 1.693 point efter, da samtlige konkurrencer var afviklet.

Biles selv sluttede med 57.491 point. Morgan Hurd tog bronze - 0.066 point efter Murakami.

Det er den største margin, hun nogensinde har vundet med i VM-sammenhæng.

I øvrigt var hendes to fald de første i mere end 60 VM- og OL-konkurrencer i karrieren.

Dermed er hun den første kvinde, der vinder fire all-around VM-titler.

Biles falder på rumpen i sin landing. Foto: Vadim Ghirda/AP
Biles falder på rumpen i sin landing. Foto: Vadim Ghirda/AP
 

Simone Biles er dermed sluttet øverst på medaljeskamlen i samtlige konkurrencer, hun har stillet op til siden de amerikanske mesterskaber i 2013...!

Simone Biles var OL's måske største stjerne i Rio de Janeiro, da hun vandt hele fem medaljer i 2016. Derefter tog hun en pause fra gymnastikken, hvilket varede det meste af et år.

Siden har hun knoklet for at være klar til verdensmesterskaberne i Doha, og selvom hun har været ramt af nyresten, lykkedes det hende ikke blot at blive klar - men også banke de andre.

Det begyndte skidt. På hesten, hvor hun ellers typisk er suveræn, tog hun forkert fra og landede på bagdelen. Hun tog dog til genmæle i øvelsen på de parallelle barrer, hvilket sikrede hende føringen.

På bommen havde hun vanskeligheder med balancen, faldt ned en enkelt gang og færdiggjorde sin øvelse uden at imponere. Men da resten af topfeltet ligeledes havde deres problemer i den øvelse, fortsatte hun med at føre den samlede konkurrence.

Murakami var glimrende på gulvet, men Biles var bedre. Hun scorede 15.000 point - hvilket ingen andre formåede. Og det endda selvom hun havde den ene fod ude over måtten på et tidspunkt.

Fredag fortsatte opturen for Simone Biles.

Her sikrede hun sig VM-guld nummer 13 og blev dermed den VM-gymnast med flest guldmedaljer nogensinde.

Det skete i spring over hest, hvor Shallon Olsen fra Canada tog sølv, mens Alexa Moreno fra Mexico fik bronze.

Biles sikrede sig også en sølvmedalje fredag, og lørdag kan hun føje mere metal til samlingen, når hun både deltager i disciplinerne balancebom og øvelser på gulv.

Skaffer hun medaljer i begge øvelser, tangerer hun rekorden for flest medaljer samlet set med i alt 20.

Flere hundrede blev misbrugt: Sex-skandale fortsætter med ny fyring

Misbrugte 332 sportspiger - nu får ofrene tre milliarder

OL-guldvinder om sexmisbrug: - Han gjorde det hundredvis af gange

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.