- Ved I hvem min kæreste er?

Det hjalp ikke at nævne den berømte kæreste, da politiet stoppede hende for at køre i påvirket tilstand

Samantha Bracksieck begik en fejl, da hun satte sig påvirket bag rattet og kørte af sted uden lys på.

Det er pinligt nok i sig selv, men det blev endnu værre, da hun begyndte at nævne sin berømte kæreste Aaron Judge, der spiller baseball for New York Yankees.

Nok har Judge to gange været udnævnt som såkaldt All Star i ligaen, men hans berømmelse kunne altså ikke redde partneren.

Den 26-årige Bracksieck blev stoppet af politiet i Arizona tilbage i februar, og nu er der dukket en video op, hvor hun forsøger at slippe for problemer.

- Jeg skal bare hjem. Ved I, hvem min kæreste er?

Svaret fra ordensmagten var nej.

 

- Min kæreste er ikke i en position, hvor jeg skal få det her til at ske. Han er en offentlig person. Så at jeg bliver anholdt for at have drukket to glas vin, er ikke okay, lyder det i videoen, som TMZ har fingrene i.

- Min kæreste er i rampelyset i New Yorks medier. Og her er jeg i håndjern i Arizona. Det er ikke godt.

Hun indrømmede altså at have drukket to glas vin, men hun klarede ikke pustetesten, og sigtelsen lyder på en 'extreme DUI'. Hun må med andre ord have været mere pårvirket, end hun selv gav udtryk for.

Sagen afgøres i juni, og hverken Bracksieck eller den berømte kæreste har ytret sig offentligt om sagen.

En cheerleader-skandale har set dagens lys i USA. Foto: James Crisp/Ritzau Scanpix Anden sport - 19. maj. 2020 - kl. 21:52 Skandale med topløse cheerleaders

Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Se billederne her: Vonn for fræk til USA

Foto: Fire on Ice, Will Burgess/Reuters/Ritzau Scanpix og Jens Rosenfeldt/Polfoto Sport og Spil KÆMPE galleri: 17 Sportsstjerner uden tøj

7 kommentarer
Vis kommentarer