Vil skrive historie: NBA på vej mod Afrika

Der er et stort uudnyttet potentiale i afrikansk basketball, og en ny kontinental liga skal udfolde det

Brooklyn Nets'  Rondae Hollis-Jefferson og Spencer Dinwiddie i aktion mod Chicago Bulls i december. Foto: Nam Y. Huh/AP
Brooklyn Nets' Rondae Hollis-Jefferson og Spencer Dinwiddie i aktion mod Chicago Bulls i december. Foto: Nam Y. Huh/AP

Afrikansk basketball skal have et løft, så dets store potentiale kan udnyttes.

Det er lederne i Det Internationale Basketballforbund (Fiba) og organisationen bag den stærke nordamerikanske NBA-liga enige om. Derfor går de to parter sammen om at etablere en kontinental liga i Afrika under navnet Basketball Africa League (BAL).

Efter planen skal den nye liga med 12 deltagende hold kastes i gang i januar næste år. Det meddeler NBA-kommissionær Adam Silver i forbindelse med NBA's allstarweekend.

- Vi har snakket om konceptet i adskillige måneder, og der er en stor opbakning til det fra mange ejere af NBA-klubber. I tillæg har en lang række partnere også tilkendegivet, at de gerne vil arbejde sammen med os i Afrika.

- Basketball Africa League er et vigtigt skridt i udviklingen af basketballsporten i Afrika, siger Adam Silver ifølge AP.

Senere år i skal det besluttes, hvilke 12 hold der får en plads i ligaen. Hold fra Angola, Egypten, Kenya, Marokko, Nigeria, Rwanda, Senegal, Sydafrika og Tunesien forventes at deltage i en kvalifikationsturnering om at spille i ligaen. Der må maksimalt optræde to hold fra samme land i ligaen.

Obama ventes at spille central rolle
Globale brands som Pepsi og Nike støtter blandt andet etableringen af den nye liga. Også den tidligere amerikanske præsident Barack Obama, der har rødder i Kenya, forventes at spille en central rolle i promoveringen af ligaen.

- Jeg håber, I ved, at hvis man yder en indsats i sport, bliver man belønnet. Jeg håber, at I lærer gennem sport, hvad det vil sige at være en del af et hold.

- Selv hvis man er den bedste spiller, handler det ikke om at vise sig frem, men om at gøre sine holdkammerater bedre, siger Barack Obama i en præsentationsvideo i forbindelse med lanceringen af BAL.

Ekspræsidentens rolle i projektet er ikke nærmere defineret.

I denne sæsons trupper i NBA er der 13 spillere, som er født i et afrikansk land.

Siden 2015 har NBA afviklet tre kampe i Afrika. De tre kampe blev spillet i Sydafrika og var udsolgte.

Der findes ikke mange billeder, hvor berømte sportsfolk er så rasende, som Serena Williams er på dette billede. Foto: Sarag Stier/Getty Images Tennis - 12. sep. 2018 - kl. 11:12 Fik drøje hug for satire af Serena: Svaret fra hans arbejdsgiver er mesterligt

Paige Spiranac er dygtig til den røde løber og Instagram. Det kniber mere med golfen. Foto: All Over Press Golf - 20. apr. 2018 - kl. 22:45 Golf-sexbombens hårde melding: Jeg kæmper hver dag

Maria Sharapova kan juble over sin sejr mod landsmandinden Ekaterina Makarova. Foto: AP Tennis - 28. apr. 2017 - kl. 11:20 Her får Sharapova nok: 'Under mit niveau'

Se også: Galskab! Basket-stjerne slår vanvittig NBA-rekord

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere