Der er mange måder at fejre en stor triumf på. Det er den polske volleyball-spiller Joanna Wolosz et perfekt eksempel på.
For hvad gør man, når en hel sæsons arbejde kulminerer i et stort øjebliks eufori?
Man smider tøjet!
Nogenlunde sådan må den polske landsholdsspiller Joanna Wolosz i hvert fald have ræsonneret, da hun i weekenden sammen med sin italienske klub Imoco Volley vandt mesterskabet efter have klædt rivalen Igor Gorgonzola af i sæsonens sidste kamp.
Det fejrede den 28-årige polak ved at lægge et billede ud på det sociale medie Instagram, hvor hun poserede nøgen. Dog hjalp mesterskabspokalen hende på vej med ikke at afsløre alt for meget.
Wolosz fortalte efter mesterskabsfinalen at hun havde hentet inspiration hos den russiske volleyball-spiller Alexey Spiridonov, der tidligere har fejret triumfer på samme vis.
Og hverken Wolosz eller hendes russiske inspirationskilde er langt fra de første atleter, der vælger at fejre en sportslig optur uden en trevl på kroppen.
Herhjemme viste Brøndbys kvinder i 2014 bagdelene frem i ren og skær glæde over en periode med fremragende resultater.
Billedet blev delt af den danske landsholdsspiller Theresa Nielsen, og modtagelsen var ikke ligefrem hjertevarm. Internt i Brøndby blev der løftet på øjenbrynene, mens den svenske klubboss Klas Tjebbes fra FC Rosengård kritiserede spillerne for ikke at leve op til rollen som forbilleder.
Også den danske angriber Christian Gytkjær kom i modvind, da han i 2016 fejrede mesterskabet med Rosenborg på opsigtsvækkende vis. Rosenborg bad ham fjerne billedet, men ellers var der opbakning fra holdkammeraterne, der ikke kunne se det slemme i Gytkjærs udskejelser.
Med mesterskabet i banken kan Joanna Wolosz og resten af Imoco Volley-holdet glæde sig over Champions League-deltagelse i næste sæson.
Nye afsløringer i skandale-sag: Afhørt til tårer
Günter stak Monica Seles ned: Ingen måtte slå Steffi!
Konge af København: 'Jeg ser jo også mig selv øverst i hierarkiet'