Vild sports-skade: De fik begge knust testiklerne

Jesper Lindgrens testikel blev fire gange så stor som normalt

Her ses herreholdet fra den svenske Floorball-klub 'Trosa Edanö'. (Foto: Privatfoto/Facebook)
Her ses herreholdet fra den svenske Floorball-klub 'Trosa Edanö'. (Foto: Privatfoto/Facebook)

En helt utrolig makaber historie har ramt det svenske Floorball-hold 'Trosa Edanö' i 2. division. Den 24-årige Jesper Lindgren fik i forbindelse med en udekamp den 27. september mod holdet 'Flen IBF' knust sin ene testikel, da han ville afværge et skud fra en modstander.

Kun fem dage efter kampen skete det samme for hans 20-årige holdkammerat Rikard Söderström, der i hjemmekampen mod Katrineholm også fik knust sin testikel, da han ville afværge et skud.

Begge de svenske sportsmænd har efterfølgende fået fjernet deres skadede testikler ved en operation. Jesper Lindgren fik fjernet hele sin skadede testikel, mens Rikard Söderström kun fik fjernet halvdelen af sin skadede testikel.

Det skriver flere medier heriblandt Innebandy Magasinet, Expressen og Aftonbladet

Jesper Lindgren ses her i aktion i en Floorball-kamp. (Foto: Privatfoto/Facebook)
Jesper Lindgren ses her i aktion i en Floorball-kamp. (Foto: Privatfoto/Facebook)

- Det var helt udover det sædvanlige. Det sortnede næsten for mine øjne. Jeg vidste straks, at der var noget helt galt, fordi jeg blev dårlig, og min ene testikel blev fire gange så stor som normalt, fortæller Jesper Lindgren til den svenske avis Expressen.

Rikard Söderström vidste også med det samme, at den var helt gal.

- Jeg har tidligere oplevet spark i testiklerne. Men denne gang tænkte jeg: Hvad fanden sker der? Jeg følte med det samme, at det her var noget helt andet. Det føltes helt forkert, fortæller Rikard til Innebandy Magasinet.

For Jesper Lindberg er det fuldstændigt ubegribeligt, at både han og hans holdkammerat får nøjagtigt den samme skade i løbet af kun fem dage.

- Jeg havde aldrig nogensinde hørt om en sådan skade på et floorball-hold, og så sker det oven i købet to gange i løbet af kun fem dage for to personer på det samme hold.

Efter Jesper Lindgren fik opereret sin ene testikel bort, er hans muligheder for at få børn mindsket med 50 procent. For Rikard Söderström er mulighederne de samme, hvis han får blodtilførslen tilbage i sin halve testikel.

Begge floorball-spillerne har planer om at spille floorball igen. Men de vil i fremtiden benytte skridtbeskyttere, der er magen til dem, som MMA-kæmpere bruger.

Sport på vrangen - 29. okt. 2019 - kl. 20:12 Set af millioner: Stopper da hun taber hijab

Med de flotte bjerge som deres kulisse bankede spillerne deres golfbolde af sted. Foto: Ritzau/Scanpix. Sport på vrangen - 26. okt. 2019 - kl. 15:29 Ny rekord: Gør det i 4250 meters højde

Sport på vrangen - 1. sep. 2019 - kl. 19:38 Arnes kiksede helflugter set af millioner

1 af 2 Jesper Lindgren ses her i aktion i en Floorball-kamp. (Foto: Privatfoto/Facebook)
2 af 2 Her ses herreholdet fra den svenske Floorball-klub 'Trosa Edanö'. (Foto: Privatfoto/Facebook)
15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere