VM-guldvinder dræbt i trafikulykke

Nicholas Bett, der vandt VM-guld i 400 meter hækkeløb ved VM i 2015, er død i en trafikulykke i Kenya

Foruden sin VM-guldmedalje opnåede Bett to bronzemedaljer ved de afrikanske mesterskaber i 2014 (Video: AP)

Hækkeløberen Nicholas Bett fra Kenya blev onsdag morgen dræbt i en trafikulykke i sit hjemland.

Det oplyser det lokale politi ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

Angiveligt døde Bett, da hans bil ramte en knold på vejen og væltede i den vestlige del af Kenya, hvor atleter træner i et højt beliggende område.

Bett, der tidligere på året fyldte 28 år, var kendt for sin præstation ved VM i atletik i Beijing i 2015.

Her vandt kenyaneren guld i 400 meter hækkeløb i tiden 47,79 sekunder, der også var hans personlige rekord.

Efter sin triumf ved VM skulle Bett forsøge at gentage bedriften ved OL i Rio i 2016, men han måtte skuffende se drømmen om en OL-medalje fordufte, da han blev diskvalificeret i sit indledende heat.

I stedet gik sejren til amerikaneren Kerron Clement.

Foruden sin VM-guldmedalje opnåede Bett to bronzemedaljer ved de afrikanske mesterskaber i 2014.

Se også: Uhyggelige scener: Falder om i heden - og bliver liggende

Se også: Dansker er klar til EM-finale i 3000 meter forhindringsløb

Se også: Stjernen melder sig klar: Danmark går efter EM-medalje

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere