Wrestling-stjerne er død

James Harris, der af fans var kendt som den ugandiske kæmpe 'Kamala', døde søndag af et hjertestop

Wrestling-legenden trådte altid ind i ringen kun iført hvid krigsmaling og et lændeklæde. Foto: MediaPunch/Shutterstock
Wrestling-legenden trådte altid ind i ringen kun iført hvid krigsmaling og et lændeklæde. Foto: MediaPunch/Shutterstock

Den tidligere wrestling-stjerne James 'Kamala' Harris døde søndag i en alder af 70 år, bekræfter World Wrestling Entertainment (WWE).

Ifølge journalisten Jason King, der har talt med Kamala's kone, Emmer Jean, så blev Kamala testet positiv for covid-19 onsdag i sidste uge.

Han blev derfor indlagt onsdag aften, men i løbet af weekenden syntes han i godt humør og det virkede umiddelbart til, at han var i bedring.

Søndag blev han dog ramt af et hjertestop og afgik ved døden, fortæller konen.

I løbet af de seneste år har Wrestling-legenden kæmpet med diabetes, og han havde derfor problemer med for højt blodtryk.

Det resulterede i, at han i november 2011 fik amputeret venstre ben og kun fem måneder senere fik amputeret det højre.

En legende indenfor Wrestling
James Harris startede sin wrestling-karriere tilbage i 1978 under navnet Sugar Bear Harris, men allerede fire år senere optrådte han som 'Kamala'.

Han nåede at gøre et enormt indtryk på wrestling-verdenen i løbet af sin karriere, hvor han er bedst kendt for sine underholdende optrædener i WWE i midten af 1980'erne og starten af 90'erne.

Her optrådte han som den skræmmende ugander, der kæmpede barfodet kun iført hvid krigsmaling i ansigtet og et lændeklæde. Når han trådte ind i ringen, bar han ligeledes en afrikansk maske, et spyd og et skjold.

Han formåede altid at skabe et show og få publikum med sig.

Den over to meter høje og 170 kilo tunge mand kæmpede mod nogle af de største stjerner inden for wrestling, herunder Hulk Hogan, The Undertaker og Andre The Giant.

James Harris karriere som 'Kamala' sluttede i 2010.

'En stor karakter'
Wrestling-stjernen bliver hyldet på sociale medier efter meldingen om hans død søndag.

Her bliver han beskrevet som en god mand, der i den grad vil blive mindet i fremtiden for hans indflydelse på wrestling-verdenen.

'Gud velsigne Kamala, han opførte altid et show for hans fans. En god stor man, der fremførte sin gimmick bedre end de fleste. Det gør ondt i mit hjerte,' skriver den tidligere wrestler The Iron Sheik på sin Twitter-profil.

Også den kendte Hulk Hogan, giver nogle rosende ord med på vejen i et opslag på Twitter.

På alles læber: Det har kæmpe betydning

Legendarisk sviner

Utroligt trick: Hvordan undgår hun det