Wrestling-stjerne skyllet død i land

WWE-stjernen Shad Gaspard er fundet død på stranden, efter han blev taget af en stærk strøm for tre dage siden

Wrestling-stjernen blev blot 39 år gammel. Foto: Paul A. Hebert/Ritzau Scanpix
Wrestling-stjernen blev blot 39 år gammel. Foto: Paul A. Hebert/Ritzau Scanpix

Søndag gik det galt for Shad Gaspard.

Wrestling-stjernen var på Marina Del Rey Beach i Californien, og her blev han taget af strømmen, da han var ude i vandet med sin 10-årige søn.

Han svømmede omkring 45 meter fra stranden, fortalte Los Angeles Police på det tidspunkt.

Da den 39-årige Gaspard sidst blev set, havde en bølge netop skyllet ind over ham. Hans søn blev - sammen med en række andre - reddet i land.

Gaspard var savnet lige siden, men nu er hans lig fundet på Venice Beach. Det fortæller flere amerikanske medier, blandt andet ESPN.

Tidligt onsdag bekræftede politiet den tragiske nyhed.

- Den døde er identificeret som Shad Gaspard, og hans pårørende er underrettet, lød en kort meddelelse fra politiet.

Gaspard blev berømt i WWE som den ene halvdel af 'Cryme Tyme', som han dannede med makkeren JTG.

Han stoppede karrieren i 2010, men gik videre som skuespiller, hvor han havde en række mindre roller, blandt andet i komediefilmen Get Hard.

Se også: Bryder retningslinjerne - for tredje gang!

Se også: Dansk særsyn i Premier League

Rudy Pevenage var en faderfigur for Jan Ullrich i hovedparten af hans professionelle karriere. Foto: Thomas Sjørup. Cykling - 20. maj. 2020 - kl. 15:15 Han ved hvor svindler-lægen er

Lidt af en forvandling for Anders Carlsson. Privatfoto & Peter Wikström/Aftonbladet Sport og Spil Anders' vilde rejse til superkroppen

69 kommentarer
Vis kommentarer