Dansk verdensmester i trav

Birger Jørgensen vandt onsdag aften VM for Travkuske

Den danske travkusk, Birger Jørgensen, vandt onsdag aften VM for Travkuske. Løbsserien er kørt over en uge på norske travbaner, og inden finaleaftenen på Bjerke-banen lå danskeren nummer to - 12 point efter Peter Ferguson fra New Zealand.

Men danskeren vandt de to første af onsdagens fire VM-afdelinger, og en tredjeplads efterfulgt af en sjetteplads i de to afsluttende løb var nok til VM-titlen.

- Det er da dejligt, at jeg har nået et af mine mål, og så er det da rart, at jeg stadig kan være med. Jeg var jo den ældste i konkurrencen, siger Birger Jørgensen, der er skarpt på vej mod 52 år.

Danskeren har efter hver af de fire løbsdage holdt sig blandt de tre bedste i konkurrencen.

- Her går det ikke bare at være heldig en dag. Min topplaceringer har motiveret mig til at forfølge heldet, siger Birger Jørgensen.

Han håber, at VM-titlen smitter af på dansk travsport.

- Jeg håber, at sporten får lidt mere opmærksomhed. Der er mange folk, der arbejder utrolig hårdt. Det hele har været lidt forsømt. Min titel kan være en lille del af det, som vender stemningen, siger Birger Jørgensen.

Peter Ferguson fik sølvmedaljen, mens nordmanden Eirik Höitomt hentede bronzemedaljen.

Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen