Tog dette billede - og døde

59-årig amerikansk fotograf døde sekunder efter han havde taget dette billede fra football-kamp

Dave Martin nåede lige at tage dette billede (Foto: AP)
Dave Martin nåede lige at tage dette billede (Foto: AP)

Dave Martin døde på jobbet.

Sekunder efter at han havde taget billedet af Texas A&M football-holdets træner Kevin Sumlin sank den 59-årige fotograf sammen.

Ramt af et hjertetilfælde.

Trods indsats fra mange tililende stod hans liv ikke til at redde. Han blev fragtet til det nærliggende hospital Emory University Hospital Midtown, hvor han blev erklæret død.

Det var arbejdsgiveren Associated Press (AP), der havde bedt ham dække kampen mellem Texas A&M og Duke i byen Montgomery nytårsaftensdag.

Venner og kolleger hylder den erfarne fotograf. AP-chef Santiago Lyon skriver i en pressemeddelelse bl.a.:

- David Martin var en udmærket fotojournalist, en dedikeret professionel og en fantastisk person.

Martin startede sin lange fotokarriere i hjembyen Lakeland i Florida og blev allerede året efter ansat hos AP. Han var især optaget af store sportsbegivenheder og har bl.a. dækket Super Bowl, Ryder Cup og OL.

Han efterlader sig konen Jamie og børnene Emily og Skip.