Her er han så: Danmarks Stærkeste Mand

Mikkel Leicht blev lørdag aften kåret til 'Danmarks Stærkeste Mand'. Her kan du se, hvordan det løb af stablen

Der var dømt blod, sved, råben og prusten, da landets 12 stærkeste mænd lørdag aften var samlet i Svendborg for at kæmpe om den ærefulde titel som 'Danmarks Stærkeste Mand'.

Vinderen blev 26-årige Mikkel Leicht fra Aalborg, der efter mange år som nummer to i konkurrencen endelig kunne løfte trofæet som landets aller stærkeste.

Men trods den fine nye titel var det en beskeden vinder, som Ekstra Bladet TV talte med efter den benhårde dyst.

- Ja, det var okay. Jeg er glad, lød det fra Mikkel Leicht.

Han og de 11 andre finalister skulle lørdag aften igennem en række discipliner, inden vinderen kunne kåres.

Blandt andet skulle de på en såkaldt 'farmers walk' med to metalkufferter af hver 150 kilo, løfte en massiv træstamme på 130 kilo gentagne gange over hovedet og afprøve deres maks i den klassiske disciplin 'dødløft'.

Se Mikkel Leicht i aktion i videoklippet over artiklen, hvor du også kan høre, hvordan han brød sin rytme som 'den evige to'er'.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere