31 russiske atletikudøvere vil konkurrere som neutrale

En række atletikstjerner fra Rusland håber at kunne konkurrere internationalt trods landets udelukkelse

De russiske atleter håber at kunne konkurrere under neutralt flag. Foto: AP/Patrick Semansky
De russiske atleter håber at kunne konkurrere under neutralt flag. Foto: AP/Patrick Semansky

31 atletikudøvere fra Rusland har ansøgt om at kunne konkurrere i den kommende sæson, selv om Ruslands Atletikforbund som helhed er udelukket fra al international konkurrence på grund af systematisk brug af doping.

Det fremgår af en liste, som Ruslands Atletikforbund har sendt til Det Internationale Atletikforbund (IAAF).

De 31 udøvere håber at kunne deltage under neutralt flag ved internationale konkurrencer, som Rusland har været udelukket fra siden efteråret 2015.

Listen tæller flere store navne. Blandt andre Ivan Ukhov, der i 2012 vandt OL-guld i højdespring, og Sergei Shubenkov, der vandt VM-guld i 110 meter hæk i 2015.

Blandt kvinderne figurerer Yekaterina Koneva, der er tidligere verdensmester i trespring, samt højdespringeren Svetlana Shkolina og stangspringeren Anzjelika Sidorova.

De russiske udøvere har været udelukket siden 2015, efter at Det Internationale Dopingagentur (Wada) offentliggjorde en rapport om doping i russisk atletik. Den konkluderede, at systematisk og statsstøttet doping fandt sted i Rusland.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere