Agenten langer ud: Det er hendes kærestes skyld!

Den dopinganklagede svensker Abeba Aregaws agent angriber VM-sølvvinder for at være skyld i svensk dopingskandale

Abeba Aregawi er testet positiv og står til fire års udelukkelse. Samtidigt har hun skattesag kørende (Foto: AP)
Abeba Aregawi er testet positiv og står til fire års udelukkelse. Samtidigt har hun skattesag kørende (Foto: AP)

Dopingsagen mod den dobbelte VM-vinder, proforma-svenskeren Abeba Aregawi er manden i hendes liv, VM-sølvvinder i maraton Yemane Tsegays skyld.

Det påstår hendes hollandske agent, Jos Hermens, som til den svenske avis Expressen er gået til angreb på kæresten, som i følge agenten har 'gjort hende totalt kulret'.

Abeba Aregawi har overfor agenten bedyret sin uskyld.

Jos Hermens, der i mange år har haft masser af løbere fra Etiopien i sin stald, har flere gange været i telefonisk forbindelse med 1500 m løberen, der i følge agenten 'græder og er bedrøvet'.

Se også: Svensk OL-chok: Medaljehåb testet positiv for doping

Oven i dopingsagen med udsigt til fire års karantæne har den etiopisk-fødte 1500 m løber også fået en skattesag hængende over hovedet.

Den skyldige i det hele er efter agentens klare mening ikke hende, men til gengæld Yemane Tsegay, som udover VM-sølv har vundet det prestigefyldte Rotterdam Maraton.

Han kan være et af de navne, som i næste uge vil poppe op, når Det Internationale Atletik Forbund offentliggør navne på andre løbere fra Etiopien, som skal udelukkes efter dopingsnyd.

- Den fyr har gjort hende totalt kulret. Han stod bag beslutningen om, at hun skulle blive svensk statsborger. Det er ham, som er skyld i fejl med skatten og hendes sponsorskifte fra Adidas til Nike. I mine øjne er han det onde geni i denne sag, siger Jos Hermens, som fortæller, at Yemane Tsegary har været manden, der i det seneste år har taget over og lettet hendes svære liv.

- Hun er bare et menneske, der i det seneste år har været et nemt offer for hans beslutninger.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere