Morten Jensen misser EM-finalen i længdespring

Længdespringeren Morten Jensen overtrådte i sit sidste forsøg, og dermed missede han at komme i EM-finalen

Morten Jensen overtrådte to ud af sine tre forsøg, og dermed nåede den danske længdespringer ikke i finalen ved indendørs-EM i svenske Göteborg.

I det første forsøg overtrådte Morten Jensen, men i det andet sprang han 7,64 meter, hvilket var ganske udmærket uden at være nok til en finaleplads.

I det tredje og sidste forsøg overtrådte Morten Jensen med en centimeter eller to, og det var ærgerligt, da springet så ud til at være lige omkring grænsen for at komme i finalen.

Morten Jensen sluttede skuffende som nummer 15 ud af de i alt 25 deltagere i længdespring. Ved det seneste inde-EM i 2011 vandt Morten Jensen bronze med et spring på otte meter.

Stangspringeren Rasmus Wejnold Jørgensen nåede heller ikke med i finalen. Danskeren nåede ikke højere end 5,40 meter, og det var ikke nok til at nå med blandt de otte bedste.

Det begyndte ellers meget godt, da Rasmus Wejnold Jørgensen nåede over både højden 5,20 og 5,40 meter i sine første forsøg, men det lykkedes i tre omgange ikke at nå over højden 5,50 meter.

Rasmus Wejnold Jørgensen endte dermed på en kedelig placering som nummer 17 i konkurrencen og er færdig ved EM.

For under to uger siden lykkedes det ellers Rasmus Wejnold Jørgensen at komme over højden 5,63 meter, men lørdag var der ikke samme tur i den.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere