God dansk start på inde-EM

Nick Ekelund-Arenander var tæt på at styrte, men han er klar til semifinalen på 400 meter-distancen

Dansk atletik fik fredag en god start på inde-EM i Göteborg. Med en tid på 47,31 sekunder kvalificerede Nick Ekelund-Arenander sig til semifinalen på 400 meter-distancen.

24-årige Nick Ekelund-Arenander var med i heat 2 og blev noteret for en tredjeplads. Kun top-2 fra hvert af de fire heat samt de fire hurtigste tider, der ikke endte i top-2, kvalificerede sig direkte til semifinalerne, som afvikles lørdag.

I den sammenhæng blev Nick Ekelund-Arenander noteret for den næsthurtigste tid blandt de atleter, der ikke endte i top-2.

Det var tæt at gå helt galt for Nick Ekelund-Arenander ved 200-meter-mærket - altså efter første omgang.

Danskeren kæmpede bravt for at få en god position, da feltet skulle smeltes sammen, og det var tæt på at koste et styrt.

Læs også:

Se også: Morten Jensen klarer EM-krav i sidste øjeblik

Nick Ekelund-Arenander holdt sig dog på benene og lå nummer tre på vej ud på sidste omgang.

Den position forsvarede han til mål, men tjekken Pavel Trenikhin (46,65 sekunder) og briten Michael Bingham (46,92 sekunder) kunne Nick Ekelund-Arenander ikke for alvor udfordre.

Nick Ekelund-Arenander skal i aktion lørdag klokken 17.52. De tre bedste fra de to semifinaler går videre til finalen.

Med tiden på 47,31 har danskeren den 10. bedste tid af de 12 atleter, som er klar til semifinalerne.

Nick Ekelund-Arenanders danske rekord lyder på 46,85 sekunder.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere