Pistorius' svigerfar: Tilgiver ham måske

Barry Steenkamp sætter for første gang ord på sine følelser efter drabet på datteren

Barry Steenkamp ved begravelsen af datteren 19. februar. (Foto: AP)
Barry Steenkamp ved begravelsen af datteren 19. februar. (Foto: AP)

Hvis Oscar Pistorius fortæller sandheden, så er der en chance for, at Reeva Steenkamps far tilgiver atletikstjernen.

Det siger han, Barry Steenkamp, nu i et eksklusivt interview til den sydafrikanske avis Beeld lørdag.

Steenkamp har den forgangne uge fulgt retsmøderne mod svigersønnen i Pretoria, efter datteren blev slået ihjel 14. februar. Her har Pistorius forklaret, at han troede, der var en indbrudstyv på toilettet og affyrede de fire skud gennem døren.

Hvis det er løgn, så må han leve og lide alene med sin samvittighed, forklarer faderen til avisen.

Far Steenkamp forklarer, at han måske vil være i stand til at tilgive Pistorius en dag, hvis ellers han har fortalt sandheden i retten.

Oscar Pistorius blev fredag løsladt mod kaution efter fire dages retsmøder. Han er tiltalt for overlagt mord og skal møde i retten igen til juni.

Hovedpersonerne

OP = Oscar Pistorius

Nair = Dommer Desmond Nair

Nel = Anklager Gerrie Nel

Roux = Forsvarer Barry Roux

Botha = (nu tidligere) Efterforskningsleder Hilton Botha

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere